Journalistik

En medalje og en motorsav

Redaktionens Inge Steen fejrede 50 års jubilæum.

3
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

NORDJYSKE MEDIERS chefredaktør Per Lyngby overrakte Inge Steen Den Kongelige Belønningsmedalje. Foto: Kurt Bering

Hjørring-redaktionens sekretær Inge Steen havde en særlig god dag i går, hvor hun fejrede sit 50 års jubilæum - en sjældenhed i dansk erhvervsliv. NORDJYSKEs chefredaktør Per Lyngby overrakte jubilaren Den Kongelige Belønningsmedalje for de mange års ansættelse - først på Vendsyssel Tidende og siden NORDJYSKE Medier. - Folk bliver mødt med venlighed af dig, og vi kan ikke få en bedre ambassadør for avisen, sagde Per Lyngby ved overrækkelsen. Ved receptionen mødte en lang række af de mange chefredaktører, journalister og fotografer op, som Inge Steen gennem de 50 år har arbejdet sammen med. Der blev hyggesnakket og opfrisket mange sjove minder. Områdechef Inger Lise Jønsson sagde i sin tale til Inge Steen, at det var helt typisk, at hun i går morges kom på arbejde, selvom dagen var en fridag.