Terrorisme

En meget dansk løsning

Mens først og fremmest amerikanske og britiske tropper kæmper for at komme af med Iraks diktator, Saddam Hussein - kæmper Venstre, konservative og Dansk Folkeparti noget mere fredeligt med stort set alle andre partier i Folketinget. Kampen står om, hvorvidt Danmark som ét af meget få lande i EU bør yde så aktiv en indsats i en krig, som et flertal i den danske befolkning lader til at være imod, fordi den ikke bliver ført på et FN-mandat. Egentlig havde VK, støttet af Dansk Folkeparti, tænkt sig at køre frem med det lidt tungere skyts i form af specialstyrker fra jæger- og frømandskorpsene, der skulle have kæmpet på landjorden. Men efter timelange udvalgsmøder og folketingsdebatter ser det ud til, at Danmark ender med at udsende korvetten "Olfert Fischer", u-båden "Sælen" samt nogle forbindelsesofficerer og et lægehold. Alt i alt et mere symbolsk end effektivt bidrag. Mere for at vise flaget og være med på holdet end så meget andet og som sådan en meget dansk løsning. Ikke desto mindre har beslutningen fået oppositionen til at tale om frygt for anarki og terrorangreb, fordi Danmark så åbenlyst har forladt FN-sporet for i stedet at følge i hælene på først og fremmest USA's præsident George W. Bush. I sig selv er det principielt dybt angribeligt, at så væsentlig en politisk beslutning sker på så spinkelt et grundlag. Bidrag til krig skal - uanset hvor små og uansélige de måtte tage sig ud - ikke ske på basis af få stemmers overvægt, ligesom der har været tradition for, at politiske forlig om gennemgribende reformer altid er skabt på et bredt politisk grundlag, alene fordi den slags berører en bred del af befolkningen. Når dét er sagt, må det også med, at dele af oppositionen i denne sag har ladet sig føre på afveje af et argument om, at Danmark nu har gjort sig til et oplagt mål for terrorisme. Dels skal man ikke bøje hovedet af frygt for gengældelse, hvis selve sagen ellers er i orden - for så spiller man jo netop terroristernes spil. Dels har tidligere terrorhandlinger vist, at flere af dem slår ned temmeligt tilfældigt. Ikke nødvendigvis blandt de mest aktive lande, men blandt dem, der har stået på USA's eller den øvrige vestlige verdens generelle kamp mod terrorisme.