Frederikshavn

En mening med livet - trods alt

50-års dagen for iskatastrofe sætter punktum for tragedien

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Søndagens mindehøjtid på 50-års dagen for iskatastrofen sætter punktum for den officielle cremoni med årligt at minde de fire, der omkom under redningsaktionen. Foto: Carl Th. Poulsen

FREDERIKSHAVN:"Dette er mit bud, at I skal elske hinanden, ligesom jeg har elsket jer. Større kærlighed har ingen end den at sætte sit liv til for sine venner". Orlogspræst Laurids Korsgaard tog udgangspunkt i Johannes Evangeliets ord ved søndagens mindehøjtid for iskatastrofen, der for 50 år siden kostede fire unge marinesoldater livet. De forulykkede efter en dramatisk redningsaktion, efter at fire teenagere, som var gået ud på isen nord for Frederikshavn Havn, blev isoleret på en isflage, som brækkede og drev til havs. - De fire omkomne har næppe tænkt dybere over Jeusus' ord om kærligheden, da de masede med at få udstyret om bord i jollen og kom afsted ud over isen. Det var en naturlig opgave for dem. De havde meldt sig frivilligt, men det er i det lys, vi skal se deres indsats: Mennesker, der hjælper andre mennesker i nød. Det er Guds inderste mening med livet - her udtryk i konkret og praktisk handling, da situationen krævede det. - Det er værd at mindes i en tid, hvor vi snakker flot og abstrakt om godhed, men alligevel bliver mere og mere ligeglade med hinanden. - Således er iskatastofen en påmindelse om, at vi skal gøre, hvad vi kan, når vi bliver udfordret af mennesker, der har brug for hjælp. Større kærlighed har ingen, end at sætte livet til for andre mennesker, lød budskabet fra Laurids Korsgaard til de efterladte og pårørende, der denne skønne vinterdag mindedes katastrofen, som ramte Frederikshavn 26. februar 1956. Efter mindegudstjenesten var der kransenedlæggelse ved mindeankeret på Kirkepladsen. Chefen for Flådestationen, Per Frank Hansen, sagde i sin tale, at 50-års dagen for redningsaktionen også er punktum for markeringen af mindet om iskatastrofen: - Ikke af bekvemmelighed men af hensyn til den smerte og skyldfølelse, der er frobundet med minderne. Knud-Erik Sabroe, der ledede redningsaktionen, sagde, at det for ham personligt havde været en katastrofe, der satte dybe spor. - Samfundet har anerkendt redningsaktionen og vi er taknemlige over mindestenen, der er Frederikshavns særlige hæder til de fire omkomne, der på tærsklen til deres voksenliv var parate, da der blev kaldt. De tøvede ikke, sagde Knud-Erik Sabroe. Efter mindehøjtiden på Kirkepladsen var der kammeratligt samvær i Marineforeningens lokaler i Søndergade.