En messe med fokus på helse

AARS:For femte gang på ligeså mange år sætterMessecenter Aars fokus på helse og alternative veje til et godt helbred. Det sker på en omfattende Helsemesse i weekenden. I år deltager ikke færre end 40 udstillere med stande på messen. Gæster på messen - der åbner lørdag formiddag for først at lukke igen søndag eftermiddag - vil også kunne opleve 18 forskellige foredrag om emner som spænder fra "tarot" til "tanke felt terapi" og "vægtproblemer". Helsemessens 40 stande omfatter behandlingsformer og emner som astronomi, sjælerejser, healing, håndlæsning og smertebehandling, ligesom man vil kunne møde behandlere, der beskæftiger sig professionelt med Feng shui, årsagsterapi, tanketerapi og angsthåndtering.