Hjørring

En mio. kr. i efterbetaling

Hjørring Kommune skal betale 1,08 mio. kr. ekstra til de private leverandører af praktisk hjælp og personlig pleje.

Byrådet fastsætter hvert år fritvalgstaksterne på ældreområdet. Taksterne skal bruges til at afregne med de private leverandører for ydelser, som er udført for de borgere, der har valgt privat leverandør. Kommunen skal efterbetale, hvis der er udbetalt for lidt, men omvendt skal de private leverandører ikke tilbagebetale, hvis det viser sig, at de har fået for meget udbetalt. Beløbet 1,08 mio. kr. dækker tiden fra 1. januar til 30. september 2011.