En mosaik malet med dybe farver og lette penselstrøg

17 unge fra Hobro Ungdomsskole har lavet en ny Mosaik

HOBRO:En sjov sketch, et digt og en sang. Det er bare en ganske lille smule af den Mosaik, som 17 unge fra Hobro Ungdomsskole viser frem, når de i marts måned præsenterer resultatet af deres mange timer lange arbejde frem. Siden sommerferien har de hver onsdag i Hobro Ungdomsskole arbejdet med forestillingen, og de har gjort det med hjælp fra Dramateam Hobro, som er Andy Rye og Lisbeth Kristensen. - Forestillingen er en sammensætning af alle de unges kreative evner, forklarer Andy Rye, da NORDJYSKE Stiftstidende fik en lille forsmag på de unges arbejde samt præsentation af det logo, som nu skal være med til at fortælle alt og alle i Hobro, at der er noget, der hedder Mosaik. Mosaik for anden gang Egentlig hedder forestillingen Mosaik II, for det er ikke første gang, at ungdomsskolen og dramateamet laver en sådan forestilling. Det gjorde de også sidste år, hvor omkring 14 unge deltog. Denne gang er 17 unge mennesker med. Men processen er stort set den samme - de unge er kommet med deres idéer, og der er arbejdet ihærdigt med numrene. Lige nu er der 40 -50 forskellige numre, men der er ikke plads til dem allesammen - nogle må væk. - Inden jul skal vi have 80 procent af det endelige program færdigt, og så kommer der for alvor fat på arbejdet, siger Andy Rye. Om det bliver Julies smukke solosang eller Ninas blokfløjtespil, som forbliver i Mosaikken, vides endnu ikke, men fælles for numrene er, at man fornemmer, at der er lagt hjerteblod i alt, hvad der er lavet, og det bliver modtaget med respekt fra resten af gruppen. Louises digte Men det er også alvorlige og dybe tanker og følelser, som ligger bag nogle af numrene - og historier, som må behandles med forsigtighed og respekt. Som for eksempel Louises digte, som bliver læst højt til musik. - Min mormor drak meget sammen med sin veninde, og det endte med, at min mormor fik et alkoholproblem og blev syg. Jeg blev meget ked af det, da jeg fandt ud af det. Det har jeg skrevet et digt om, siger Louise, inden hun læser sit digt højt, siddende på en stol, ganske alene i spotlyset. Louise, som har efternavnet Egebo, går i 7. klasse på Onsild skole. Hun har i snart fire år skrevet digte - og det er meget personlige digte. - Jeg skriver digte, hvis jeg er ked af det, og om de ting, jeg ikke tør sige til andre. Det var min mor, som dengang opfordrede mig til at skrive et digt, da jeg blev ked at det med min mormor, fortæller hun. Louise fik for snart fire år siden en bog af mormoderens veninde, som hun kunne skrive digte i, og dengang aftalte de, at når den var fuld, så skulle de udgives. Det er den snart - den rummer nu 73 digte. Hjertesorg og humor Andre af Mosaikkens unge har valgt et fortælle om deres oplevelser i sang - blandt andet Nick Baade Pedersen, som indvier publikum i sin hjertesorg over en pige, som han i et halvt år var håbløst forelsket i. Men Mosaikken bliver ikke kun malet med farvepalettens dybe og mørke farver - der er også plads til de lysere og lettere farver, som bringer smilene frem. Det sørger Nikolaj Søndergaard, David Nielsen og Dennis Greve Madsen for i en herlig sketch, om to ældre herrer, som gør, hvad de kan for at drive deres plejer på plejehjemmet til vanvid. Siden midten af september har de unge sammen grinet, smilet, blevet rørt og ikke mindst "grillet" af hinanden. Det sidste er, når de enkelte numre for alvor er blevet evalueret, vurderet og sluppet gennem nåleøjet. - Men nu efter jul kommer der for alvor tryk på. Da skal vi øve endnu mere, og det endelige program skal på plads, fortæller Andy Rye, og rundt om ham høres ingen protester fra de unge. Alle er indstillet på, at der skal arbejdes! Og spørger man dem om, hvorfor de meldte sig til dette hårde arbejde, så lyder svarene prompte fra forskellige hjørner: - Fordi det er sjovt! - Det er sjovt at reklamere for sig selv på den her måde! - Andy er skidegod! - Vi får mange nye venner! Og så kan man vist ikke forlange mere end at få at vide, at Mosaik II vises i marts måned - i uge 10 - for skoler og efterskoler, og foreløbig er planlagt syv forestillinger. - Vi spiller i Ishuset. Der er godt nok ikke plads til så mange, men der er varme på, siger Andy Rye og henviser til sidst Mosaik blev opført - i Det Røde Pakhus - hvor der ingen varme var.