En mulig løsning

Gud elsker konflikter. Han tog imod Abels offergave, fedtstykkerne fra hans småkvægs førstefødte, men afviste Kains offergave af jordens afgrøder. (1. Mosebog 4.3-5). Det var starten på en konflikt mellem brødre. Siden da - og den dag i dag - slås jøder, muslimer og kristne mod hinanden.

Alle er Abrahams efterkommere og bruger flittigt gudgivne evner til at slå hinanden ihjel. Det har aldrig løst en konflikt mellem to religioner, med grænsedragninger. Ikke bare to religioner, men heller ikke to forskellige ideologier kan eksistere side om side. Øst- og Vesttyskland med to forskellige ideologier tog ca. 50 år om at bryde sammen. At inddele et område mellem to forskellige religioner var/er altid grobund for had. F.eks. Indien og Pakistan. Da jeg var en ung knægt, var jeg i Nordindien tæt på den pakistanske grænse, diskussionerne gik højt om relationer mellem muslimer og hinduer. Indien var delt i muslimsk Pakistan og hindu Indien. Jeg, som var fra Sydindien, var relativ upåvirket af den konflikt og var for ung til have oplevelser om det, jeg holdt på den hellige midtersøgende version af fred og fordragelighed. Den gamle kone, som serverede for os, var helt hysterisk over mine bemærkninger, og hun smed overdelen af sin sari og tog sin bh af. Jeg glemmer aldrig det syn, begge hendes bryster var skåret af, der var ikke andet end uhyggeligt aflejret skind. "Det var min nabo, en muslim, der gjorde det, og jeg var kun 30 år og havde lige født et barn. Vil du så elske muslimer"? Hun var rasende. Vi har aldrig set to stater bringe en løsning for fred. Balkan, selvom det er inddelt i forskellige små stater, har ingen reel fred. Hvis man fjerner Natos militær, kan man samle de døde i tusindvis på gader og stæder. På verdensplan kan man lave en lang liste over sådanne brændpunkter pga. af religion. Religiøse farisæere fra begge sider har den slemme, grimme og uhyggelige vane at oppuste befolkninger mod hinanden og skabe ufred, så de kan blive ved magten. Lad os antage, at der dannes to stater, et jødisk Israel og et muslimsk Palæstina, ligesom det skete med Indien og Pakistan, hvor tusindvis blev dræbt på begge sider, endnu efter 64 år er fredens frugt ikke faldet ned mellem de to lande. Hver en varig fred kan kun skabes ved, at begge parter giver noget og tager noget. Jeg forestiller mig, at begge giver afkald på Israel og Palæstina i nuværende form, men danner et fælles samlet land, som evt. hedder "Abrahamsland". Idet begge to stammer fra Abraham og har en fælles historie, og mange sammenfald i religiøse anliggender, så er det ikke utænkeligt, at de danner et forbillede for alle verdens konflikter. Mange knaster skal udjævnes, men tanken er ikke utænkelig. Måske en utopi - men ham/hende, der opfandt hjulet, må også havde haft utopiske tanker om hjulets udseende. Som en arabisk israeler siger, "I Israel har vi samme rettigheder på papiret, men er der diskrimination, kan vi altid klage. I muslimske lande bliver vi skudt, hvis vi klager. Så vi vil hellere bo i det demokratiske Israel". Inderst inde har alverdens muslimske befolkninger ikke tillid til deres egne magthavere. Det ses på de europæiske muslimer, de vil hellere bo i det kristne demokratiske Europa end i et muslimsk land. Indiske muslimer foretrækker det sekulære Indien. Man ønsker ikke et religiøst islamisk statsdiktatur, men et sted, hvor man i det mindste kan protestere mod burkalov, i hjemmelandet bliver man pisket. Hvis man tænker sig godt om, er det ikke en ufarbar vej til "Abrahamsland" for fred. To stater skaber to store idioter, som er i evig konflikt mod hinanden. Det store "Abrahamsland" inddrager mere land, som Israel alligevel har administreret siden 1967, hvor der vil være 60 pct. jøder og 40 pct. muslimer. En helt anden grundlov skal indarbejdes, således minoriteters rettigheder ikke bliver undertrykt. Staten har ingen religion, det forbliver et privat anliggende, således man ikke foretager lovgivning med hensyn til religion. Der vil være mange detaljer der skal udarbejdes. Den senere tids udvikling har gjort, at religion, bortset fra hos nogle analfabeter og fanatikere, spiller en mindre rolle, mens økonomi spiller større og større rolle. Økonomi og klima har reel betydning, for os alle uanset religion. Derfor giver løsninger baseret på religion kun en stakket varme. Dhamu Chodavarapu er født og opvokset i Indien. Kom til Danmark i 1964. Dansk gift. Engageret i samfundsdebatten. E-mail: dhamugaru@gmail.com.