En mulig mission

Galleri - Tryk og se alle billederne.

4

Previous Next

En ting må man lade Tom Cruise og alle de andre bag Mission Impossible (MI) filmene: De misbruger ikke deres succes. Fire film på 16 år er ikke overdrevent. Og det klæder i grunden også Tom Cruise at være en actionhelt med charmerende, ikke for dybe, rynker om øjnene. Ja - han bliver 50 år til sommer, og han ser i grunden godt ud. Det gør han bestemt også, når han løber stærkt i en tætsiddende, skræddersyet habit, der næsten er sprøjtelakeret på hans krop. Denne gang er Cruise i rollen som Ethan Hunt i selskab med tre andre. Han er alfahannen, men de andre er også særdeles effektive. Disse er Jane Carter (Paula Patton), gruppens kvindelige kamphane, som med lige dele charme og håndkantsslag kan fjerne selv de værste fjender. Det er Hunts computer-makker fra sidste film, Benji Dunn (Simon Pegg), der nu har bestået sin agent-eksamen og er ude på sin første, rigtige mission. Kluntet, akavet og med fin, forsigtig humor. Og endelig er det William Brandt (Jeremy Renner). En agent der tidligere har kvajet sig, og som er blevet degraderet til skrivebordsdetektiv. Tilfældet bringer de fire sammen, og det bringer dem til mange steder i verden. Vi starter i Budapest. Siden smadres Kreml i Moskva, inden turen går videre til Dubai, Indien og USA. I Dubai er verdens højeste bygning, Burj al Arab, en vigtig kulisse. Mange af filmens fedeste stunt er lavet øverst i tårnet. De blev indspillet, inden tårnet var færdigt, og allerøverst - på antennen - har Tom Cruise også kvitteret for lånet ved at sætte sin autograf i 800 meters højde. Udvendigt! Filmens plot handler om en vanvittig, svensk videnskabsmand, der vil starte en atomkrig. Men plottet er i grunden mindre vigtig. Nok så vigtig er det, der sker undervejs. Selvfølgelig kan man nok regne slutningen ud. Men handlingen er spækket med fine, fine stunts, som er filmet så ultralækkert og pågående, at man rykker sig i biografsædet, når det bliver mest spændende. For i denne film er der ikke sparet på noget. Der har været råd til det allervildeste. MI-filmene er jo lidt af en James Bond-klon. Derfor er de velkomne i en tid, hvor Bond laver dårlige film. Det er ved at være et stykke tid siden, at den engelske agent har kunnet imponere. I hvert fald på film. MI har noget af det samme: Her er masser af gadgets. Her er en agent, der er ude på egen hånd, og som konstant ligger i konflikt med cheferne. Det er også det, der ligger i filmens ekstratitel: Ghost Protocol. MIF - Mission Impossible Force - eksisterer knap nok, og i starten af denne film bliver korpset helt nedlagt (altså det overgår til spøgelses-stadiet). Det sker blandt andet, fordi Tom Cruise får skylden for, at hele Kreml bliver sprængt i småstykker. Og det der med sprængningen af Kreml er bestemt heller ikke noget, der giver venner i den russiske efterretningstjeneste. Så den får han også på nakken. Altså foruden den vanvittige, svenske videnskabsmand. Så jo. Her går den vilde agentjagt. Det er ikke en grine-film, men der er hele vejen igennem lige skruet en lille smule op for smilet, når vores agentvenner er ude på overdrevet. Og tro mig: Vi er HELT ude. Men stadig tror vi på fortællingen, hvor usandsynlig den end må være. For dette er en film med stor fortælleglæde. Det er en mulig mission. Max Melgaard max.melgaard@]nordjyske.dk "Mission Impossible - Ghost Protocol" USA, 2011. Instr.: Brad Bird To timer, 13 minutter. Till. fra 15 år Danmarkspremiere.