En mundfuld frisk krigsluft

Hans nye krigsfilm er "Inglourious Basterds", der har premiere fredag. Rygtet vil vide, at han skal arbejde sammen med Lars von Trier om næste film

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

"Inglourious Basterds" er en gruppe jødisk-amerikanske soldater, der dræber nazister bag fjendens linjer under Anden Verdenskrig. Tarantinos intruktørkollega Eli Roth (yderst til højre) spiller en stor rolle i filmen.Foto: Francois Duhamel, Universal Studios

I Quentin Tarantinos film er der altid masser af referencer til andre film, så der er som tidligere frit slag for fortolkninger. Hans seneste - krigsfilmen med den bevidst fejlstavede titel "Inglourious Basterds" - er ingen undtagelse. Det er en herligt vital og intelligent blanding af "Det beskidte dusin" og "Undskyld vi flygter" - naturligvis tilsat Tarantinos aldrig svigtende fornemmelse for en knivskarp dialog og vold som virkemiddel. Den 46-årige instruktør er en sprudlende og idérig filmmand, der sluger al kultur på sin vej. Finkultur som lavkultur. Hvert år er han til filmfestival i Cannes, ofte med sine egne film, men selv hvis han selv ikke har noget nyt at præsentere, ser man ham studere kollegernes nye film, se dokumentarer om afdøde filminstruktører og i det hele taget leve og ånde for det medium, han har elsket, lige siden han som ung stod i en videobutik i Los Angeles og så alle film på hylderne - og lidt til. Købte fed filmtitel "Inglourious Basterds" handler blandt andet om en gruppe af jødiske amerikanere, der slår nazister ihjel bag fjendens linjer. Filmen har eksisteret på idéplanet længe og først på sommeren sidste år var manuskriptet omsider helt færdigt. Så tog fanden ved Tarantino. Han besluttede sig for, at filmen skulle ligge klar til filmfestivalen i Cannes i maj måned i år, så der var kun ti måneder til præproduktion, indspilning og klipning. Instruktøren nåede det, og nu er filmen så på vej ud i alverdens biografer. I den anledning var han for nylig i Stockholm, hvor vi fik lejlighed til at tale med ham: Der er ikke noget tilbage af den italienske 70'er-film "Inglorious Bastards", som du har købt rettighederne til, i din nye film. Hvorfor ikke? - Jeg købte oprindeligt kun rettighederne til en remake på grund af den fede titel. Når det er sagt, så er der gode elementer i den gamle historie, så jeg tænkte, at hvis tingene vendte den vej, når jeg satte mig til at skrive, så kunne jeg måske bruge noget. Det skete bare ikke. Titlen er dog stadig fantastisk. Det er den fuldendte titel til en amerikansk film om en bande fyre på hemmelig krigsmission. God energi når du skynder dig Hvad var fordele og ulemper ved at arbejde så hurtigt, som du har gjort denne gang? - Det er et godt spørgsmål. Jeg indså det ikke, da det stod på, men ulempen er, at vi havde så forholdsvis kort en forproduktionsfase. Især set i forhold til at vi skulle lave en periodefilm. Altså en film fra en anden tid end vores egen. Jeg er ikke så vild med forproduktion i forvejen, så jeg bagatelliserede vores behov lidt, og det indså jeg midt under indspilningerne. - Det ville være bedre at have forberedt tingene lidt mere i detaljer, men jeg opførte mig som et utålmodigt barn, der bare gerne VILLE i gang med at indspille filmen. Instruktører i min situation - det vil sige som indenfor rimelighedens grænser har ret frie tøjler - har tendens til at få vaner, der går i den modsatte retning af at blive hurtigere og mere præcise. Du behøver ikke bekymre så meget om at komme bagud i programmet, for programmet er ret large i forvejen. - Arbejdet bliver komfortabelt, og det er så let bare at sige, i morgen, i morgen, i morgen. Det ville jeg helst ikke have den her gang, for der kan godt gå selvtilfredshed og lidt for meget automatik og tilbagelænethed i processen. Det kan have en dårlig effekt på de scener, du får i kassen. Det modsatte er heldigvis også tilfældet. Ikke at have så meget tid kan måske være lidt nervepræget, fordi du hele tiden har pistolen for tindingen, men den energi der opstår, afspejler sig også i slutresultatet. - Du ødelægger jo helst ikke din egen film med vilje, så får du brug for at bruge tre og en halv dag på en scene, der er planlagt til tre dage, så går du over tiden. Men vi gjorde det meget sjældent på "Inglourious Basterds". Mild kritik af USA "Inglourious Basterds" er din mest politiske film til dato. Er den kritisk overfor USA og er der måske endda tale om en kommentar til nutidens terrorisme? - Det, du nævner, er gyldigt i forhold til filmen. Jeg har ikke en tromme, jeg trommer på for bestemte budskaber, jeg vil have ud. Jeg arbejder sådan, at det handler om at fortælle en god historie. Men når det er sagt, er beviserne der jo stadig. The Basterds er jo terrorister. De kommer med dynamit tapet til kroppen, og de er villige til at dø for deres sag. - Filmen er ikke en typisk amerikansk film a la "sådan gik vi ud og vandt den fucking krig". Europæerne reagerer anderledes på den end andre krigsfilm, og jeg kan godt lide at lægge små spidsfindigheder ind, som for eksempel det faktum, at The Basterds er jødiske amerikanere. De kommer fra den baggrund, at deres europæiske tanter, onkler og bedsteforældre ikke kunne gøre noget, da nazisterne kom og bankede på deres dør. De er de amerikanske sønner, der så hævner familien. Samtidig identificerer de sig med de amerikanske indianere i forhold til den måde, som de kæmpede på. De kommer altså med metoderne fra et amerikansk folkemord og forsøger at bekæmpe et europæisk folkemord. - Og så er der King Kong-metaforen, der dukker op i drikkespillet, hvor de sidder med kort klistret i panden. Metaforene dukker op i hælene på hinanden, og der er ikke et gennemgående budskab, tema eller pointe i filmen - men alligevel hvis der er et holdepunkt, er det nok, at alle mennesker er rigt facetterede. Selv tyskerne kan ikke farves i én farve. De er ikke kun onde. Nazisterne i baren er soldater, der fejrer en eller anden begivenhed og de forsøger bare at leve deres liv. De er ikke ude efter en konfrontation. Jeg har integritet Hvordan ser dit værk ud - de syv film du har instrueret - i forhold til, hvad du drømte om, da du stod i videobutikken som helt ung fyr? - Jeg er ret stolt af mit cv. Det er en af de vigtigste ting, som jeg selv kan have kontrol over. Jeg har jo ikke indflydelse på, hvordan andre mennesker ser på mine film nu, og jeg ved også, at det kan være meget anderledes, hvordan folk ser på filmene om mange år sammenlignet med i dag. Hvad der ikke virker i dag, kan om 30 år være en bestemt instruktørs bedste film. - Som fan holder jeg selv andre instruktører ansvarlige for deres filmografi, så uanset om du kan lide hver enkelt film, jeg har lavet, så vil en fan i det mindste kunne forstå, hvorfor jeg har lavet den. Jeg føler, at der er en integritet, som jeg vil forsøge at opretholde, til jeg en dag stopper. - Når det er sagt, troede jeg nok som ung, at jeg ville lave flere film, end tilfældet er. Det er dels på grund af, at jeg er doven, ha, og at jeg også gerne vil leve livet. Ok, jeg havde et stort hul der mellem "Jackie Brown" og "Kill Bill", og det bliver forhåbentlig ikke typisk i længden. Og så er der det faktum, at jeg skriver mine egne manuskripter, og jeg er ikke så hurtig som eksempelvis Woody Allen. Det er hårdt og tidskrævende at sidde med det blanke papir foran dig. - Jeg ville lave flere film og arbejde med flere skuespillere, hvis jeg instruerede andre instruktørers manuskripter, men så ville jeg formentlig bare miste min egen stemme, og det ønsker jeg ikke. Danser med Lars von Trier Vil vi nogensinde se dit forsøg på at lave en svensk sexfilm, som du har talt om? - Formentlig ikke, og det er synd og skam! Den ville ellers være sjov, men jeg fik den indirekte ud af mit systemet ved at lave "Death Proof", så jeg laver nok aldrig "Cowgirls of Sweden". En af grundene til, at jeg ikke laver den, er den måde man laver film på nu om dage. Jeg ville ikke gide at tale så meget om den bagefter - men det kunne være skægt bare at indspille den hurtigt og så bare gå videre. Hvorfor ikke "Blade Runner" Tarantino-style? - Jeg er faktisk ikke så tiltrukket af science fiction. Det er mere horrorfilm, der trækker i mig. Men hvis den rigtige historie kom til mig, kunne jeg godt lave noget i den retning. I Cannes mødtes du med Lars von Trier. Hvad skal I lave sammen? - Det var en sand fornøjelse at møde ham, for jeg er en stor fan af hans film. Vi havde en meget meget indledende snak om, hvorvidt der måske var noget, vi engang kunne lave sammen. Vi kender slet ikke svaret på det endnu, men det var interessant at rumstere lidt rundt med den idé. "Inglourious Basterds" har danmarkspremiere fredag 28. august.