Rebild

En musikalsk naturoplevelse

Naturstyrelsen inviterer til en anderledes tur i Rebild Bakker

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Foto: Peter A. Larsen

REBILD BAKKER: Onsdag aften 12. juni inviterer Naturstyrelsen Himmerland på en anderledes naturtur. Ledet af naturgeograf Peter A. Larsen går turen ud i bakkerne for at høre om den særprægede natur, om Rebild Bakker er ægte eller falske, om røvere og krybskytter, om arbejdet med at pleje lyngheden, om de krøllede bøge og meget mere. Turen er på cirka 3 kilometer i kuperet terræn. Hen mod slutningen finders aftenkaffen frem. Arrangørerne har sat spillekonerne ”Pigernes fornøjelse” stævne i bakkerne, og konerne har i dagens anledning forstærket sig med flere ”Rebild Spillemænd”, så scenen er sat for en anderledes musikoplevelse med fællessange om naturen, siddende midt i naturen. Musikken vil også underholde med numre udsprunget af den Himmerlandske folkekultur. Turen begynder klokken 18.30 foran RebildPorten, Rebildvej 25A, Skørping og forventes at vare 3 timer. Husk aftenkaffen, tøj efter vejret og læsebrillerne. Naturstyrelsen sørger for resten.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.