En næse for planterne

En gruppe universitetsstuderende fra Italien snuste til Thy

1
Galleri - Tryk og se alle billederne.

Gastronomistuderende Zazhi Brewster fra London, studerede også kun ”Bittersød Natskygge”, som er en af nationalparkens mere giftige planter, mens Sebastian Boada fra Ecuador kigger på. Bag ham Leora Meidan fra Israel og Julia Mathali fra Italien.

THY-HANNÆS:”Università degli Studi di Scienze Gastronomiche”. Allerede navnet leder tankerne hen på den højere videnskab inden for madlavning og navne som Noma og Redzepi dukker hurtigt op.

Men selv om universitetet ligger i Piemonte i Italien. En region, som er kendt for god mad og drikke, så er den lille håndfuld studerende på besøg i Nationalpark Thy ikke chefkokke eller lignende fra verdens Michelin-restauranter, skriver Thisted Dagblad.
De er i stedet unge mennesker, som blandt andet vil forbedre vores brug af madvarer gennem begrebet ”Slow Food”, som går ud på, at mad skal beredes på den tid, som det tager at få det bedste ud af råvarerne.
Og så med den nødvendige bæredygtighed i produktionen og respekt for den lokale identitet.
Derfor var de studerende under kyndig vejledning af direktøren for Nationalpark Thy, Else Østergaard, på rundtur og snuste først til eksempelvis Porse for derefter at smage dens brug i både lokalt produceret øl og snaps.
Blandt de studerende var også nationaliteter fra Ecuador og Kenya, og her var der enighed om, at den danske sommer ikke er noget at skrive hjem om lige nu.
Universitetet, som ligger i den lille by Bra mellem Torino og Genua, har i øjeblikket otte forskellige studentergrupper ude på studietur i Europa, og en af dem valgte så Thy til deres tur.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.