En ny begyndelse

Birte Børsting siger farvel til arbejdet som lærer og får tid til interesserne

Birthe Eleonora Børsting, har rundet de 60. Ud over, at det er en skarpt hjørne at runde, så er det for hende også ensbetydende med en afslutning og en begyndelse. Hun siger farvel til arbejdet som lærer på Aaså skole og tager hul på et liv med interesserne. Foto: Kim Dahl Hansen

Birthe Eleonora Børsting, har rundet de 60. Ud over, at det er en skarpt hjørne at runde, så er det for hende også ensbetydende med en afslutning og en begyndelse. Hun siger farvel til arbejdet som lærer på Aaså skole og tager hul på et liv med interesserne. Foto: Kim Dahl Hansen

- Vi har lige haft 75 års jubilæum på Asaa Skole. Jeg har været der halvdelen af tiden, fortæller Birthe Børsting. Om få dage siger hun farvel til skolen. Det sidste år har ikke kun været særligt for hende - det har også været særligt for den klasse, hun har haft. - Jeg plejer at have de ældre klasser, men når det nu var mit sidste år, ville jeg gerne prøve at have en af de mindre årgange igen, fortæller Birthe Børsting smilende. Men der hørte også det med, at hun måtte forberede børnene på, at de skulle sige farvel i slutningen af vinteren i stedet for op til sommerferien. Selv forklarer Birthe Børsting, at det var lidt af en tilfældighed, at hun blev lærer, selvom faget for hende altid har passet som fod i hose. Som færdiguddannet lærer søgte hun en stilling ved Klokkerholm Skole, men blev ringet op af skoleinspektøren fra Asaa Skole i stedet og ganske uopfordret tilbudt arbejde. - Faktisk vidste jeg ikke, hvor Asaa lå henne, ler Birthe Børsting. Jobbet sagde hun ja tak til, og endte med at skabe sig sit liv i landsbyen tæt ved havet sammen med sin mand. Ægteskabet holdt ikke, og parret valgte at blive skilt. En beslutning, som både de og deres børn er glade for i dag. Hun blev boende i Asaa med børnene, mens han valgte at flytte til Norge. - Jeg har boet i Asaa i 15 år. Jeg har altid ment, det var dejligt at møde forældrene. Jeg synes, det var rart at være i de samme foreninger, fortæller Birthe Børsting. Efter en årrække alene, mødte hun Aksel Børsting. - Alle mine principper røg over borde, da jeg mødte Aksel, ler Birthe Børsting, der havde bestemt sig for at være alene. - Han var dyrlæge i Asaa, forklarer hun og fortæller, at hun havde været forbi klinikken med sine hunde og også kendte ham fra det sociale liv i byen. Derfor blev samtalen de to imellem også indledt ganske let, da de blev placeret ved siden af hinanden under en fest. Men hvad de ikke havde forudset var, at de begge var single og faldt for hinanden med et brag. Et halvt år senere besluttede parret sig for, at de ville hinanden hundrede procent, og flyttede sammen. Siden har de giftet sig og familien vokset sig stadigt større. Børnebørn er kommet til, fortæller Birthe Børsting. - Selvom hver vores børn er vores egne, så er vi fælles om børnebørnene. Lidenskab i musikken Men det er ikke kun i familien, parret fandt en fælles lidenskab - også i musikken har Birthe og Aksel Børsting fundet hinanden. - Aksel har en lidenskab for harmonikaer. Han samler på dem, forklarer Birthe Børsting. - De er over hele huset, ler hun og peger på den lille samling, der står ved det nærmeste vindue. Faktisk er det med udgangspunkt i de gamle harmonikaer, at Birthe Børsting fandt sin musikpassion. - En gang, vi var ude at se på harmonikaer, så jeg, at der stod en lirekasse. Men den var ikke til salg, fortæller Birthe Børsting, der siden da ganske enkelte måtte have en lirekasse. I dag har hun én, som højt skattet har fået en fast plads i entréen. Den er altid med på tur, når hun og hendes mand mødes med deres musikervenner - de er begge med i musikgruppen "De småborgerlige gårdsangere", forklarer Birthe Børsting, der er begyndt at synge. Og børnene, de synes, det er helt i orden, at deres mor klæder sig ud som gårdsanger og synger med lirekassen til fester og arrangementer, forklarer Birthe Børsting. - Det er så tilpas originalt, at det er okay, fortæller Birthe Børsting lattermildt. Så når hun om få dage vinker endeligt farvel til Asaa Skole, er musikken sammen med lidenskaben for at skabe smykker af bl.a. glas, sten og sølv nogle af de ting, der skal have lov til at fylde mere i hverdagen, forklarer Birthe Børsting. - Jeg glæder mig til at have tid til det, jeg ikke har nået, fortæller hun.