En ny dag - en ny død

Skuespilleren Ernesto Piga Carbone spiller alle roller i teaterstykket "En dag i Helmand", der handler om den menneskelige side af krigen i Afghanistan.
Teater 24. september 2011 06:00

Himlen er blå, og i dag skal en dø! Skåret til benet, så er det sådan skuespilleren Ernesto Piga Carbone begynder teaterstykket "En dag i Helmand". Ernesto Piga Carbone spiller alle stykkets roller, der alle er en menneskelig vinkel på krigen i Afghanistan, den krig som vi ellers mest holder på afstand med fraser som: Døden er krigens vilkår og prisen for at blive frie. Men frie fra hvad? I hvor mange år? Og for hvor mange menneskeliv? Ernesto Piga Carbone, retter sine varme øjne og hårde spørgsmål mod salens fyldte rækker. Vi flytter lidt på os for at undvige lussingen, der afslører, at ret få af os er i stand til at svare på de forrige og følgende spørgsmål om, hvor mange mennesker, der faktisk bor i Afghanistan. Hvor mange sprog, der tales. Hvor mange danskere, der døde forrige år i krigen, og hvem pokker taliban er? Det er forfatteren Carsten Jensen, der har skrevet stykket "En dag i Helmand", der så at sige trækker tæppet væk under alle vores omskrivninger af, hvad krig i virkeligheden er. Officielt hedder det sig, at de danske tropper er nede for at genopbygge landet. Stykket "En dag i Helmand" spørger syrligt, om de ladte geværer så bare er til at pille næse med? Forestillingen "En dag i Helmand" er sat i scene af Bornholms Teater, og stykket varer, hvad der svarer til en lille skoletime. Næppe tilfældigt. Stykket er usædvanligt velegnet til at blive hurtigere klogere på den lange krig, som mange af os har mistet overblikket over. Stykket er ikke en lang række af direkte politiske budskaber, men derimod en kæde af bevægende menneskeskæbner på begge sider af krigen, leveret i særklasse af Ernesto Piga Carbone, hvis scene udgøres af et lille rødt kelimtæppe, hvor han med blot en snurren om sig selv skifter scene/person. Det ene øjeblik er han den danske soldat, tolken, den afghanske far, talibankrigeren og det næste øjeblik journalisten, der ringer hjem og beroliger kæresten med, at alt er stille og roligt dernede, og at maden i kantinen er fantastisk. Han lyver over for kæresten og over for sig selv, når han siger, at han ikke er i fare, at han jo bare er nede for at skrive, hvortil kæresten spørger: Ved vejsidebomberne også det? Lidt efter er journalisten med i kampvognen sammen med den danske soldat. Begge er de i Helmand for at gøre en professionel forskel. Pludseligt rammes de af en vejsidebombe. Journalisten panikker og råber til soldaten, at han skal skyde de to mennesker, der løber ude i vejkanten. Soldaten rammer den ene og triumferer, men ser så, at den anden person kaste sig på knæ ved siden af og græder. Soldaten opdager, at det er en lille skolepige han har skudt, og at det er faren, der ligger og græder ved hendes side. Et uheld bliver episoden kaldt fra dansk side. Pigens familie får en undskyldning og pose penge, og journalistens avis synes, at historien bliver lidt for indviklet, hvis nu også de danske soldater skyder på civile, så de vælger i stedet at bringe løgnen om journalisten, der satser sit liv i kampen for at få sandheden frem. Sandheden er, at endnu en dag i Helmand er ovre, og endnu en er død. Katja Christensen katja.christensen@nordjyske.dk Bornholms Teater: "En dag i Helmand" Forfatter: Carsten Jensen Instruktør: Jens Svane Boutrup Koreograf: Kasper Ravnhøj Medvirkende: Ernesto Piga Carbone Teater Nordkraft, Aalborg, torsdag

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...