EMNER

En ny løgn

SOHN:Jeg har tidligere skrevet om Ole Sohns mange løgne og manipulationer, og nu er der en mere: På SF's sommergruppemøde udtalte Ole Sohn, at SF vil foreslå, at der fyres 4000 administrative medarbejdere i kommunerne over de kommende fire år. Og her kommer så løgnen: Kommunerne har fået 7500 flere administrative ansatte de seneste år. Tal fra Kommunernes Landsforening viser, at der kun er tale om 1731 personer i den pågældende periode. Det er mig stadig en gåde, at denne mand kan være folketingsmedlem og måske (forhåbentlig ikke) minister om nogle måneder. Det er også underligt, at de øvrige partier hele tiden lader ham slippe af sted med de mange løgne, uden at gå til modangreb. Det er endnu mere mærkeligt, at dagspressen, som jo gerne skulle være neutral, stort set aldrig sætter spørgsmål ved Ole Sohns manipulationer.