Hjørring

En ny start for Kulturcafeen

Omstridt kulturhus i Hjørrings Vestby er nu genåbnet - beboerne ønsker at de igen har et samlingssted

Kulturcafeen i Vestbyen er genåbnet.Foto: Kurt Bering

Kulturcafeen i Vestbyen er genåbnet.Foto: Kurt Bering

HJØRRING:Lørdag mødtes 165 beboere i Vestbyen i Hjørring med det fælles mål, at få genåbnet Kulturcafeen.

En styregruppe bestående af repræsentanter fra de tre boligorganisationer i Vestbyen har i gennem længere tid arbejdet på at få genåbnet det kulturelle fælleshus, som lukkede i slutningen af 2013.

- Nu prøver vi at starte det positivt op igen. Vi holder den her beboerfest, for at finde ud hvad huset skal bruges til fremover, forklarer Anne Kjeldtoft fra styregruppen.

Mange ideer til aktiviteter

På mødet kunne beboerne komme med inputs til aktiviteter i cafeen og der var mange ideer.

- Jeg synes at gamle fra plejehjemmene skal komme her og mødes med nogle af de lokale børn. Der bor mange udenlandske børn herude, som ikke lige har bedsteforældre tæt på. Dermed kan de gamle og børnene få gavn af hinanden, foreslog Dragica Marojevic.

Derudover kom der forslag om strikke- og syklubber, kortspil, kuglebillard for pensionister, sangkor, gymnastik, dart, dans, banko, skakklub og aktiviteter, der bringer danske og udenlandske børn tættere sammen.

Nu er der åbent

Alle forslagene blev skrevet ned på gule lapper og lagt i en kasse.

- Det kribler i fingrene på mig, for at komme til at læse de mange ideer folk har. Vi alle så mange drømme og så må vi se, hvad der kan lykkes og hvad vi eventuelt kan få støtte til. Det skal vi i styregruppen til at finde ud af nu, forklarer Anne Kjeldtoft.

Fra næste år har de tre boligorganisationers afdelinger i Vestbyen afsat hver 50.000 kroner til aktiviteter i Kulturcafeen.

Beboerne kan nu også igen leje fælleshuset til private fester og arrangementer.

Uenigheder lukkede cafeen

Kulturcafeen blev opført for otte millioner kroner i forbindelse med det store kvarterløft af Vestbyen. Planen var at cafeen skulle være et socialt samlingssted for Vestbyen, men også et sted, hvor alle andre hjørringensere kunne komme til eksempelvis koncerter og foredrag. Men det formål splittede beboere og da Hjørring Kommune og Landsbyggefonden fra starten af 2014 trak deres støtte, stod Vestbyen splittet tilbage, og beboerne kunne ikke blive enige om hvordan Kulturcafeen skulle drives videre.

Langt størstedelen af beboerne kunne slet ikke finde hoved og hale i uoverensstemmelserne og derfor håbede mange af lørdagens fremmødte da også bare på, at Kulturcafeen fremover bliver et godt sted at være for alle.

Kommentarer


Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.

Du skal skrive noget tekst

Du skal skrive noget tekst