Energiselskaber

En øretæve nu er bedre end fem til sommer

VSV Kraftvarmeværk hæver varmeprisen resten af afregningsåret for at undgå store efterbetalinger

Godt 400 husstande forsynes med varme fra Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, og de må betale dyrt for varen. Arkivfoto: Lars Pauli

Godt 400 husstande forsynes med varme fra Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk, og de må betale dyrt for varen. Arkivfoto: Lars Pauli

VEDDUM-SKELUND-VISBORG:Varmeforbrugerne ved det naturgasfyrede Veddum-Skelund-Visborg Kraftvarmeværk må acceptere, at aconto-betalingerne frem til sommer i gennemsnit stiger med hele 22 procent. Mange har på den konto ringet til bestyrelsesformand Niels Jørgen Godskesen, men ikke for at brokke sig. - Jeg laver ikke andet lige nu end at snakke med folk. De allerfleste er positive, men er lidt i tvivl om nogle detaljer. Kun én er direkte utilfreds, fordi han mener, det er ulovligt, fortæller Niels Jørgen Godskesen. 2700 kr. på regningen De positive reaktioner er naturligvis ikke fordi man i den østlige del af kommunen er opsatte på at betale ekstra, men hvis ikke man betaler lidt ad gangen nu, så ville regningen komme til betaling på én gang - som en øretæve til sommer. Værkets varmeforbrugere har kun en gang før oplevet, at prisen er hævet midt i fyringssæsonen. Det var i 2000, og lige som dengang skyldes det kraftigt stigende priser på olie og deraf følgende prisstigninger på naturgassen. For hele afregningsåret 2007/2008 ventes varmeprisen at stige med 11 procent, men da man allerede er langt henne i perioden, så hæver man acontobetalingerne med det dobbelte. For en husstand med et årsforbrug på 18 MWh betyder det en ekstraudgift for hele året på 2700 kroner. - Vi kunne have ventet til sommer og opkrævet det hele på en gang, men vi synes, det er mere hensynsfuldt at fordele det over de sidste fem acontoopkrævninger. Og det er altså helt lovligt, så længe Energistyrelsen godkender det, siger Niels Jørgen Godskesen. Gældfrit i 2015 Prisstigninger er man ligesom forbrugerne ved andre naturgasfyrede værker vant til. Værket blev etableret i 1995 blandt andet baseret på løfter om, at elsalget kunne betale udgifterne til gassen. Siden er prisen på gassen steget og steget - i takt med olieprisen - og afregningen for elproduktionen er faldet og faldet. - Meningen var, at barmarksværkerne skulle være et løft for landkommunerne. De er i allerhøjeste grad blevet det modsatte, bemærker Niels Jørgen Godskesen. Hver af forbrugerne betaler i gennemsnit 9000 kroner om året i afdrag på de lån, der i sin tid blev optaget til værket. På den baggrund tegner det trods alt lysere, når værket i 2015 er gældfrit. Alligevel står Niels Jørgen Godskesen med lidt blandede følelser. - Man siger jo, at det skal være skidt, før det kan blive godt. Men der var ingen, der sagde, det skulle være så skidt. De, der beholdt deres oliefyr, kan i hvert fald være glade for dét, bemærker han.