En ørkenvandring

Jan Kjærstad "Jeg er brødrene Walker"

bogens forside

bogens forside

Jan Kjærstad skriver i "Jeg er Brødrene Walker" umiskendeligt kjærstadsk og med knald på såvel den typografiske lir som osloske 80'er-kolorit garneret med lidt akademikersatire og samtidskritik. Det drejer sig, som mange sikkert ved, om Odd Marius Wal(a)ker, der slår hovedet, og på den (mystiske) vis erhverver sig evnen til intuitivt at gennemskue alt. Det bliver nedfældet i stilehæfter, som udgør manuskriptet, læseren læser i. Modpolen hertil, kan man næsten sige, er den voksne fortæller, der er blevet Norges statsminister med de dertil hørende problemer (Kjærstad skriver om landets største krise, men det forbliver i det uvisse, hvad der konkret er tale om), men denne voksne mand har mistet sin barndoms fantasi og indsigter. Jeg synes, det er en ørkenvandring, der som sit omdrejningspunkt har den banale modsætning barn-voksen eller fantasi-rationalitet. Det er intet mindre end dræbende; man skal som læser gå ulideligt meget igennem for komme frem til de minimale pointer, der faktisk er at hente i bogen. Det er den formentlig kun værd for hardcore Kjærstad-fans, men dem er der jo også en del af. Christian Stokbro Karlsen kultur@nordjyske.dk Jan Kjærstad "Jeg er brødrene Walker" 438 s., 349 kr., Samleren