En ond og grov provokation

FREDAGSBØN:Når muslimer samles på Rådhuspladsen i København og taler smukke ord om fred, så må jeg græmmes! Og kulturforskeren Karen Schousboe kalder muslimernes optrin for voldtægt af Rådhuspladsen som offentligt rum for alle borgere og finder det dybt krænkende for demokratiet i Danmark. Generelt opfattes bøn som noget mennesker af samme tro forener sig i og retter til deres gud, i dette tilfælde Allah, hvor de smelter sammen med hele den muslimske verdens bøn om fred. Men hvad bad muslimerne om, og hvem bad de til midt i Danmarks hjerte? Hvad lå der bag de hule ord om fred? Hele optrinet lignede en ond og grov provokation mod deres værtsfolk, som har ladet sig narre til at tro, at muslimerne var nogle stakler, der var under forfølgelse af jøderne i Mellemøsten. Men hvordan er mon deres formuleringer af bønnen hjemme i moskeen, hvor det hele foregår på arabisk? Som jeg har forstået koranen, er deres bøn formuleret af imamen og tiltrædes af menigheden, som på kommando og helt ureflekteret kaster sig ned for måneguden Allah. Mon ikke de i moskeen også beder om fred - på Allahs betingelser. De beder om sejr over alle deres fjender. Og "vestens vantro hunde" er i deres forståelse alle ikke-muslimer! Med andre ord: Et selvskabt fjendebillede, der omfatter hele den vestlige verden. Altså også Danmarks befolkning. Deres bøn kan ifølge koranens bud, også være bøn om erobring af hele verden for Allah. Gennem mange århundreder har dette været alle rettroende muslimers drøm og med manifestationen på Rådhuspladsen har disse fremmede taget endnu et skridt og samtidig ført store dele af det passive danske folk bag lyset, endda med det radikale venstres fingeraftryk!- Specielt er muslimernes had rettet mod USA og Israel. Gennem de sidste 20 år har det takfaste råb lydt over hele mellemøsten og langt ud i Asien: "Død over Amerika" - "Død over Israel"! Jeg tænker med glæde tilbage på min barndom og ungdom før Anden Verdenskrig, hvor jeg lærte at kende Israels Gud og hans søn Jesus Kristus som verdens frelser. Derfor græmmes jeg over at se det Danmark, som jeg lærte at elske og respektere, først blive skændigt voldtaget af Tyskland i 1940 og nu igen af muslimerne. Når vi ser, hvordan islam trækker et spor af terror og had til alle ikke-muslimer, ekstrem fattigdom og nød, utryghed, undertrykkelse og udbredelse af sharia, hvordan kan vi da andet end væmmes og græmmes over fredagens "bøn" og alt dette falske fredshykleri.