En opgave for skolen?

EU: 5.a. på Vesterkæret skole i Aalborg opdrages til,at være EU-borgere (11.6.). Har skolen også tid til det? Ofte hører man repræsentanter for skolerne beklage sig over, at skoletiden er for kort, og at skolerne dårligt kan nå at undervise børnene i alt det, myndighederne forlanger, så hvordan en skoleklasse i Aalborg kan få tid til at rejse rundt i Europa og mødes med børn fra andre EU-lande?Er det i det hele taget en opgave for skolerne? Hvis forældrene synes, at deres børn skal have kontakt med børn i andre lande, må forældre formidle kontakt og sørge for at holde den ved lige. Så må skolen tage sig af undervisningen i alt det andet og ikke bruge tid på noget, som strengt taget ikke kommer skolen ved.Og lærerens begejstring for EU kan han godt holde for sig selv, for endnu er vi danske, og vi vil fortsætte med at være danske, uanset hvad vore politikere finder på, som vi nødt til at være med i. Politikerne har endnu ikke haft mod til at fortælle sandheden om EU, og længe de ikke har det, haster det ikke med skolen at gøre børnene til EU-borgere. Jeg håber inderligt, at læreren husker at fortælle børnene, at afstemningen om EU blev vundet ved hjælp af fordrejninger, falske løfter og i nogle tilfælde usandheder. Kun derved lykkedes det politikerne at få et flertal til at stemme ja. At målet med EU er en politisk og økonomisk union glemte man at fortælle, og hvis nogen vovede at gøre opmærksom på det, benægtede man det på det groveste og betegnede det som fri fantasi. Hvis læreren absolut vil have eleverne med ud at rejse og hilse på børn i andre lande, burde han tage klassen med til Norge, for nordmændene sagde nej til at blive EU-borgere, og Norge har klaret sig ganske godt udenfor EU.