Aars

En oplevelse at få bank på håndboldbanen

AARS:Et nederlag på 14-27 på håndboldbanen behøver ikke kun være en dårlig oplevelse. Aars HKs herrer fik nemlig gode erfaringer med sig, da holdet tirsdag aften mødte AaB’ ligahold i en træningskamp i Østermarkhallen i forbindelse med klubbens klassiske sponsorplejearrangement op til sæsonstarten. Med deltagelse af 40 sponsorer tøver Ole Sommer fra Aars HK’s sponsorudvalg ikke med at karakterisere arrangementet som en succes. Aab’s ligahold trænede i hallen før træningsmatchen og intensiteten i træningen gav stof til eftertanke hos det lokale 2. divisionshold. Efter matchen var der spisning og møde Aab’s sportschef Jan Larsen, hjælpetræner Per Jensen og målmand Ole Kuhr, der tidligere har spillet i Aars HK.