Turisme

En oplevelse for livet

Unge fra flere lande samlet i camp, arrangeret af ungdomsskolen.

Hele det internationale hold på Challenge 2013.
Hele det internationale hold på Challenge 2013.

HOBRO: Mariagerfjord Ungdomsskole har holdt international ungdomslejr, Challenge 2013.

Forberedelserne gik på at planlægge en lejr med mindst muligt CO2 udslip samt sikre udbredelse af økologisk dansk mad til de europæiske gæster.

Lejren fandt sted i spejderhytten Krogen nær Bramslev Bakker på nordsiden af Mariager Fjord.

Gæsterne kom fra Frankrig, Irland og Ungarn seks unge og to ledere fra hvert land, samt seks unge fra Mariagerfjord, alle i alderen 14-16 år.

Transport foregik på cykel eller i kano frem og tilbage til Hobro, hvor en stor del af aktiviteterne fandt sted. Der var både rappelling fra silobygningen på havnen, besøg på Gasmuseet, visit på vikingemarkedet på Sildehagen, samt en overlevelsestur i området omkring fjorden. En guidet tur på et nærliggende selvforsynende landbrug var også på programmet. Hver aften blev der afviklet en slags international fest, hvor hvert land skiftedes til at underholde.

- Mine grænser er slet ikke hvad de har været, jeg er blevet meget mere åben overfor ny ting, siger Amalie Dahl, 15 år.

For Rasmus Dalum, 14 år, var det bedste at møde ny mennesker og opleve sammenholdet. For Jesper Kaagh, 14 år, var det rappelling og besøget på et selvforsynende landbrug. Julie Schouboe, 15 år, mener det bedste var at møde så mange forskellige unge fra andre lande.

- Når jeg kigger tilbage på dette års Challenge, vil jeg tænke på en masse gode stunder, som jeg sent vil glemme, siger Mai Bjærge, 15 år.

Den sidste aften på campen stod på en farvel-fest, med helstegt pattegris, flødekartofler og hygge i Ungdomshuset i Hobro.

Muligvis går turen til et af de deltagende lande til næste år.

- I 2015 holder endnu en international camp, hvor ny venskaber på tværs af europæiske lande og kulturer kan blomstre, udtaler ungdomsskoleleder Lars Otte Koefoed.

Amalie Dahl, 15 år:

- Hele campen har været fantastisk. Jeg kunne ikke ønske mig en bedre måde at bruge den uge på. Alle mine forventninger blev indfriet og mere til.

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Gå til relaterede emner

Forsiden