Byggeri

En ordentlig håndfuld beton

12
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Selv om byg­ge­ri­et er stort, skal be­to­nen sta­dig glat­tes med hånd­kraft.

HJØRRING:- Det går stærkt med at stable betonelementer ovenpå hinanden. Sådan skrev NORDJYSKE i slutningen af november, da byggeriet af butikscentret Metropol begyndte at rende i vejret. Og det går stadig stærkt. Faktisk så stærkt, at der nu er ved at komme tag over nogle af afdelingerne på det store center. Selve butikscenterdelen har nået sin endelige højde, mens kontorbygningen mod Parallelvej endnu mangler nogle etager, før 8. sal er nået. - Vi følger planen, og centret skal nok blive klar til påsken 2008, siger driftsleder Søren Worup fra A. Enggaard, som står for byggeriet. Butikscentret er endnu ikke helt udlejet - men det snerper derhen ad. - Godt 85 pct. af butikslokalerne er nu udlejede, og det er efter planen, siger Søren Worup. I øjeblikket ser byggeriet ikke specielt pænt ud. De store, grå betonelementer fylder godt i bybilledet, men i takt med at murerne sætter sten på sten, skifter den store bygning stille og roligt karakter. Metropolen skal nemlig først beklædes med mursten, hvorefter en stor del af de nye vægge bliver vandskurede i hvidt. Enkelte steder kommer der sorte zinkfacader for at bryde de vandskurede vægge. - Vi forventer, at murerne er færdige med det udvendige arbejde til september, siger Søren Worup. Elementernes flugt I mellemtiden kan de mange borgere, som hver dag nøje følger håndværkernes anstrengelser, nyde at se en Metropol blive til. De kan følge betonelementernes flugt over den blå himmel, før de finder deres sidste hvilke med ligesindede og de kan se, hvordan kranerne stille sænker de mange tons på plads, mens en lille menneskehånd trykker og drejer helt på plads. Når murerne er færdige i løbet af efteråret, skifter arbejdet karakter - i hvert fald set udefra. Så bliver det nemlig svært for byens borgere at følge med i udviklingen, for så foregår langt størstedelen af arbejdet bag de nye mure. Her skal elektrikere, tømrere, rørlæggere, malere, murere og andre håndværksmæssige eksperter omdanne den rå betonbygning til et indbydende indkøbscenter med noget for enhver smag. Men indtil videre må man nøjes med at betragte håndværkerne arbejde og den daglige udvikling.