En på parforholdet

Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hjemmet på Revolutionary Road, mens det endnu ser dejligt ud.Still

Leonardo DiCaprio og Kate Winslet i hjemmet på Revolutionary Road, mens det endnu ser dejligt ud.Still

DET ER VARMT, hedt, romantisk og vidunderligt. Vi står tidligt i livet, nyforelskede, fulde af liv og lykke og med alle muligheder åbne. Og pludselig har vi job, hus, børn, bil og forpligtelser - og intet ser ud til at have givet os de vinger, vi troede var på vej. Alle kender det alt for godt. Vi kalder det at blive voksne. vi kalder det ”det virkelige liv” Vi siger ”sådan er det jo bare”. Vi kalder det ansvarlighed. Men skal vi det? Skal vi affinde os? Det er det store spørgsmål, som Sam Mendes stiller i denne smukke, beske, stærke film, som både er en kærlighedshistorie, en tragedie og en film, der bør få enhver, der ser den, til at tage det hele op til overvejelse en gang til. For kan det virkelig være rigtigt? At vi går i forældrenes fodspor og gør det, de gjorde - eller måske udlever de drømme, de havde for os, når de nu ikke selv nåede så langt - eller på anden vis bare falder ind i det fuldkommen ordinære, traditionelle, småborgerlige system, som samfundet jo nu engang består i for 90-95 procent af os allesammen. Det er filmens problemhistorie, som jo i virkeligheden er lige så ordinær som det liv, den problematiserer. Og alligevel er den voldsomt vedkommende. For her beslutter filmens unge par, Frank og April (Leonardo DiCaprio og Kate Winslet), at gå den anden vej. De beslutter at sælge alt og tage til Paris for at leve den drøm ud, han fik i sit hjerte, da han som soldat var i Paris lige i slutningen af Anden Verdenskrig. Det er April, der undfanger ideen - for hun vil så gerne give ham fripas fra det snærende, kedelige kontorjob og frihed til at udvikle den kreative kraft, hun ved han har i sig. Det er store beslutning i USA omkring 1955, hvor filmen udspiller sig. En eksotisk drøm, der for mange af deres fæller lyder både urealistisk og farlig, men for dem selv er chancen for at leve livet fuldt ud med luft under vingerne - og uden sikkerhedsnet. Og det vil, kan vi umiddelbart aflæse, ikke bare forny deres liv, det vil også give deres kærlighed al den ilt og fornyelse, den så desperat er kommet til at trænge til. Gød det, råber hvert møbel i stuen, hvert græsstrå i haven Men - så sker der jo lige det, at Frank får et tilbud fra sin virksomhed, et tilbud, der rummer penge, fremtid og netop den anerkendelse, han har sukket efter - anerkendelsen af hans særlige, umiddelbare kreative talent. Og så lukkes pludselig verden omkring de to og deres mulige lykke. Det er to fremragende skuespillere, der leverer deres ypperste her - i et tændt, lidenskabeligt samspil, der låser os fast i stolene. Og det er en film, der skildrer sine amerikanske halvtredsermiljøer som fornemt og ødselt tidsrigtigt, i hvert fald set med dette danske øje, at man bliver revet ganske med. Endda med en overlegen billedbrug, der skaber filmkunst - som i massescenerne fra stationen, hvor forstadsfædrene myldrer på job, i alle aldre, alle størrelser og alle med hat, grå jakke, mørkt slips og mappe. Det er billedkunst, der kun kan klare sig uden om oversymbolikken, fordi filmen er så rummelig og stor, at den sagtens kan bære det. Nogle vil finde slutningen for symbolsk, for voldsom i udtrykket. Jeg synes, den er helt konsekvent og helt på sin plads i et drama, der starter med stor lidenskab - og siden bare går op i omdrejninger. Men se den selv. Den har alt det, der skabes klassikere af. Lars Borberg lars.borberg@nordjyske.dk ”Revolutionary Road”. USA 2009. Instruktør Sam Mendes. Medvirkende: Leonardo DiCaprio Kate Winslet Kathy Bates Kathryn Hahn Michael Shannon Danmarkspremiere. To timer. Till. o. 15 år.