Aalborg

En pæn afslutning

Kvalifikationsslutspillet til Eliterækken herrer VK 74 Aalborg - Lyngby Volley 0-3 Sætcifre: 18-25, 24-26, 17-25 AALBORG: Det var en udmærket indsats, hjemmeholdet leverede da sæsonens sidste kamp blev spillet søndag eftermiddag i Stadionhallen i Aalborg. Det var således alene en dommerfejl, der på afgørende tidspunkt forhindrede Aalborg-holdet i at vinde et meget jævnbyrdigt andet sæt, så i stedet vandt det rutinerede Lyngby-hold efter en enkelt ombold med 26-24. Forinden havde gæsterne sikret sig et rimeligt jævnbyrdigt første sæt med cifrene 25-18 og efter det spændende andet sæt blev hjemmeholdet reelt sat af ved stillingen 7-12 i tredje og sidste sæt. Herefter kneb det med den fortsatte fightm og Lyngby kunne uden nævneværdige problemer sikre sig endnu to point.