En parasol af kærlighed

Charlotte Rørth
www
EMNER 21. september 2007 19:31

Jeg er så heldig at have verdens klogeste farbror. Ikke alene prædikede han for såvel mig som for min søster og sine egne fire døtre, at vi skulle finde en mand, vi ville have børn med - og så beholde ham. Som sagt, så gjort. (At kun to af os har fulgt hans råd, er en anden historie...) Han sagde også så sent som i sommer noget andet voldsomt begavet. Det var til en familiefest, hvor vi under parasollen endte med at tale om selvtillid, selvværd og alt det andet store, vi skal huske at give videre til vores børn, og som vi i dag kan komme på kurser og få coaching i. Han sagde, at han ikke orkede den diskussion. For de fleste med alt det var ulidelige. De bliver lukkede og afgørende og magtglade og ofte uforanderlige. Mens netop usikkerhed og tvivl gør os til søde mennesker. - Det gælder jo også dig, sagde han og gjorde med et niecen her en hel del lykkeligere. Nogle af os falder nemlig lidt udenfor tidens tendens. Vi tvivler. Og når nu nutiden handler om at skrabe selvværd og selvtillid til sig i rå mængder og vise alverden, at man er verdensmester, er det jo knap så godt. Men måske vender udviklingen snart. I onsdags efterlyste den kendte amerikanske kommentator, børnepsykolog Patricia Dalton, i Washington Post et gedigent oprør. Et oprør mod den vanvittige overvurdering af sig selv som dagens børn og unge og ofte også voksne har. Hun savner forældre, der ikke bare roser og roser og smider børnene og sig selv op på en imaginær førsteplads livet igennem. Og hun savner debat om, at det egentlig er ret godt for menneskeheden, at vi ikke alle tror, vi er de bedste af de bedste. Ydmyghed skriver hun om. Hende vil min onkel kunne lide. Både hun, han og jeg er enige om, at børn skal elskes hæmningsløst. At de skal vide, at de er elsket - men af deres forældre, ikke af hele verden. Og at de ikke skal oplæres til at tro, at de har mere ret til førstepladsen end andre. Den tro leder til dybe skuffelser, nedrighed og aggressioner, ja, direkte vold, erfarer Patricia Dalton. Jeg vælger at holde mig til den mere blide udgave af virkeligheden, som min onkel ser den. At man bliver sødere af at tvivle lidt på sig selv en gang imellem. Men den tvivl er kun til at bære, hvis man ved, man er elsket. Hvis man ved, man lever under en parasol af kærlighed fra sine forældre, sine børn, sin mand - og sin farbror.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...