- En positiv overraskelse

Politikontrol ved to skoler i Aalborg Øst gav ikke betjentene sved på panden

10
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Galleri - Tryk og se alle billederne.

AALBORG:Fredag morgen fortsatte Nordjyllands Politi kontrollen med færdslen ved de aalborgensiske skoler, og denne gang var turen kommet til Tornhøjskolen og Waldorfskolen i Aalborg Øst.

- Vi stopper bilerne, og det er ikke fordi, vi har fokus på at skrive en masse bøder, det handler om at regulere adfærd. Vi kigger på det sikkerhedsmæssige omkring børnenes seler og sikkerhedsudstyr, og så tager vi selvfølgelig det, der kommer ved siden af, forklarer vicepolitikommissær Kenneth Ginnerup fra Nordjyllands Politi.

Ved dagens aktion stoppede politiet ca. 50 køretøjer, men samtlige forældre havde fastspændt deres børn. Nogle fik dog lidt ekstra vejledning i, hvordan man spænder sit barn fast på den mest hensigtsmæssige måde, så selen eksempelvis ikke sidder helt oppe på halsen. Enkelte fik også en påtale om at huske kørekortet.

En positiv overraskelse

- Jeg er faktisk overrasket over, hvor mange der tager brugen af seler og seleudstyr seriøst. Det er en positiv overraskelse, siger Kenneth Ginnerup.

Politiet vurderer, at de forhøjede bødetakter og pressens fokus på aktionerne ved skolestart har været med til at gøre forældrene ekstra påpasselige.

- Vi får en præventiv virkning ud af det, og vi prøver at huske forældrene på, at der forventes en vis trafikal adfærd, når man kommer ud på skolerne og sætter børnene af, siger Kenneth Ginnerup.

Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.