Litteratur

En pottebog med sjæl

Det hænder, at øjet tager fejl

Jeg havde besøg af en af mine kvindelige bekendte, der går op i haver, potter og den slags. På mit sofabord lå en helt ny bog med titlen Krukker året rundt. Hun fik straks øje på bogen, og mens jeg lavede kaffe, bladrede hun i den. Da jeg kom ind med kaffen, lød replikken: Det er en kedelig bog. Efter tyve sekunders stilhed fortsatte hun eftertænksomt: Bare fordi man er kendt fra TV haveprogrammer, behøver man vel ikke at kunne skrive bøger! Men min bekendt tager gruelig fejl. Forsiden er prydet med et stort billede af to personer, hvoraf den ene er en nu kendt havemand Stig Lauritsen. Inde i bogen er en række billeder, hvor samme Stig Lauritsen optræder temmelig mange gange. Men bogen er slet ikke skrevet af den kendte TV havemand, men af landskabsarkitekten Gregory Bryan Kobett, der sammen med Stig Lauritsen har forpagtet Paradehuset på Gisselfeldt, som jo vist i øvrigt ikke var særlig kendt, før det kom i TV. At Stig Lauritsen fylder så meget, at han selv i politikkens pressemeddelelse er nævnt, er lidt af en gåde, men en nærliggende tanke er, at kendte folk sælger. Det er dog helt urimeligt og synd, for både havemanden og forfatteren for Georgy Bryan Kobet kan sagtens sælge sig selv. Han må meget gerne lave mange flere havebøger. Han skriver godt, poetisk og med en entusiasme, der fænger, straks man læser bogen. Der er ikke tale om small talk, som man populært siger, men om dybsindighed og eftertænksomhed, en eftertænksomhed som man ikke lige fanger ved at bladre i bogen og se billederne, der bestemt ikke er dårlige, men måske knap så fortællende. For eksempel ser man et billede med fire små tykke egestykker savet ud og samlet, så de udgør en lille firkant med et lille hul i midten. Et blik på billedet giver ikke retfærdighed i forhold til tanken med det lille arrangement. Egestykkerne er tilmed fyldt med rustpletter. Men, når man i teksten læser meningen, er arrangementet soleklart. Potterne placeret direkte på jorden kan virke lidt tilfældigt, men i det øjeblik man arbejder med højden og placeringen, skaber man en helt anden stemning. Egetykkerne skaber et lille podium, der fremhæver potter og planter, og samtidig beskyttes potterne, når man fejer det gulv, de fliser eller river det grus, de står på, og det lille hul er naturligvis lavet, for at vandet kan løbe igennem. En sokkel i bunden af haven virker som et sigtepunkt, der gør haven mere markant, og får den til at virke større, fortæller forfatteren, der dermed også afslører at han er uddannet landskabsarkitekt. De tænker i den slags. Forfatteren fortsætter med små finurligheder, som man ikke i samme stil, kan finde mangen til, i de efterhånden mange bøger, der er skrevet om krukker og potter i haven. Han lægger runde sten i potten over jorden, eller store barkstykker, som gør potten rustik og dekorativ. Han giver en række scenografiske tips, som at stille potterne på rad og række for at skabe retning og linjer i haven, eller sammensætte forskellige krukker i ulige tal for at danne grupper, styrke dramatikken ved at placerer en kæmpe potte et eller flere steder i haven, og giver mange, mange flere af den slags tips. Han bevæger sig fra jorden til altanen, altankassen og til tagterrassen, rører rundt i farverne, rejser rundt i verden, og husker som en rød tråd, at få historien med, både den gode historie med de mange tips eller små hyggelige anekdoter, og det historiske tilbageblik, der måske netop er det, der giver forklaringen på, hvorfor pottekulturen er så spændende. Når min bekendt i første omgang udtalte sig kritiks ved at bladre i bogen, er det fordi billederne, hvor teknisk gode de end er, ikke fanger ved første øjekast. Men der er solid viden og erfaring i bogen, som ingen andre bøger om potter kan hamle op mod. En bog der må have taget mange år at lave, og en bog man skal og bør give sig god tid til at læse. Krukker året rundt Greogry Bryan Kobett 154 sider, 199 kr. Politikens forlag