Vikingetid

En præst kan godt være viking

Sog­ne­præst Ka­rin Kris­ten­sen har in­gen pla­ner om at kon­ver­te­re til Asa-tro trods sin ny­vund­ne ti­tel som Årets Vi­king. pri­vat­fo­to

Sog­ne­præst Ka­rin Kris­ten­sen har in­gen pla­ner om at kon­ver­te­re til Asa-tro trods sin ny­vund­ne ti­tel som Årets Vi­king. pri­vat­fo­to

NØRRESUNDBY:Hvem, der kan karakteriseres som mest modig i forbindelse med prisuddelingen til sognepræst Karin Kristensen som Årets Viking – uddeler eller modtager -, skal ikke kunne siges, men bag den ydre, umiddelbare ære kunne anes en vis dristighed: Kan en kristen præst overhovedet være viking? Hvorom alting er, kan Nørresundby-præsten i hvert fald med ro i sjælen være glad for æren, siger Karin Kristensen. Hun har ingen planer om at konvertere til Asa-tro og heller ingen intentioner om at frasige sig fascinationen af og slægtskabet med den nordiske mytologi. - Grundtvig, som jeg har været meget optaget af, fortæller hun, betragtede den nordiske mytologi som en vej til åbning for det åndelige, og via den inspiration har jeg da selv i tidens løb genfortalt mange af de gamle myter. Og præsten med en fortid som aktiv højskolelærer i Løgumkloster, skal heller ikke langt væk for at finde en beretning, som knytter de gamle myter til den kristne tro. Hun fortæller om kong Halling: - En dag så han nogle smukke blomster og spurgte, hvor de kom fra, og han blev vist hen til et ganske særligt sted, en smuk eng, hvor blomsterne voksede. Men der var, fortæller Karin Kristensen, en høj mur omkring den smukke have. Så kongen tog en hane, vred halsen om på den – og kastede den over muren til den anden side – og straks hørtes hanegal…. Forbindelsen til kristendommen er lige for, understreger præsten. Og konstaterer, at alene vikingens omdømme som stor og stærk tager hun til indtægt for at føle sig glad og beæret over tildelingen.