En reel mulighed for bogligt svage

10.12. slog professor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, Niels Egelund, til lyd for genindførelse af mesterlæren som et tilbud til de bogligt svage. Anledningen til, at mesterlæren igen er bragt i fokus er, at det viser sig, at mange danskere er dårlige til elementære fag som stavning, læsning og matematik. At op imod en femtedel af alle unge har svært ved at leve op til de boglige krav, der stilles i dag for at få en uddannelse har længe været kendt, så det kan ikke være overraskende for nogen. Det nye og gode er, at flere og flere politikere og folk inden for uddannelsessystemet tilsyneladende begynder at interessere sig mere for, hvordan samfundet bedst sikrer at disse mange unge får uddannelsestilbud, som de har mulighed for at kunne leve op til, og hvor deres håndværksmæssige begavelse kan komme til udtryk og gøre fyldest, til glæde for dem selv og til gavn for samfundet. Naturligvis skal der gøres mest muligt for at øge de svage gruppers basale skolekundskaber. Men jeg er grundlæggende enig med professor Niels Egelund i, at det ikke er vejen frem, at møde praktisk anlagte unge, som er bogligt uengagerede og uegnede med skrappe krav om boglige færdigheder for at få en håndværksmæssig uddannelse. Realiteterne er jo, at derved afskæres mange unge fra, at få en håndværksmæssig uddannelse, som de er godt begavede til på det håndværksmæssige plan. Derfor håber jeg meget, at hans tanker vinder så meget forståelse, at de også kan realiseres i det fremtidige uddannelsessystem. I 1996 besluttede Aalborg Byråd at etablere skolen i Enggaardsgade, som et tilbud til elever, der ikke er særlig bogligt anlagte, men mere til det praktiske arbejde, hvor der naturligvis også lægges vægt på, at bibringe eleverne viden på de basale kundskabsområder. Mange – også byrådspolitikere var skeptiske for, om der i Aalborg var behov for et skoletilbud af den karakter. Men i dag, hvor skolen har vist sig at være en stor succes og dermed har gjort al tvivl til skamme, kan alle vist se, at vi gjorde det rigtige dengang. Håndværksfagenes skolepraktikordning er nu stærk beskåret, fordi det politiske mål er, at få de unge ud i virksomhedspraktik. Det er et rigtigt mål at forfølge, hvis der er praktikpladser nok til rådighed i virksomhederne. Men desværre tyder meget på, at det ikke er tilfældet og så kan det blive problematisk for unge, som er gået i gang med en håndværksmæssig uddannelse og som ikke kan videreføre den, fordi de ikke kan få en praktikplads. Ved at følge de tanker, professor Niels Egelund slår til lyd for, åbnes der op for større fleksibilitet i uddannelsessystemet, hvor der fortsat satses på høj kvalitet i uddannelsestilbuddene for de bogligt dygtige unge samtidig med, at der også gives bedre muligheder for et godt og meningsfuldt liv for de bogligt svage. Regeringen siger den lægger meget vægt på, at der skabes større fleksibilitet på uddannelsesområdet. Det er en god indgangsvinkel, når målet samtidig er at fastholde høj kvalitet i uddannelserne. Der er mange veje til en god uddannelse, der giver kompetence og muligheder for et godt arbejde. Genindførelse af mesterlæren er en af dem, også set i forhold til at øge udannelsesmulighederne for unge af anden etnisk baggrund. Det vil også være godt om regeringen ville være åben over for genindførelse af dele af den fri ungdomsuddannelse, som regeringen straks efter sin tiltræden for tre år siden, tog skridt til at afvikle. Der var nemlig på det område, mange gode elementer til at få unge i gang med en kompetencegivende uddannelse. Større fleksibillitet og bredde i ungdoms uddannelserne, hvor mesterlæren og den fri ungdomsuddannelse igen bliver en del af konceptet vil være et fremskridt til gavn for mange unge, som i dag ikke har optimale muligheder for at få en uddannelse. Preben Pedersen, Kærvej 45, Visse, er byrådsmedlem (R) i Aalborg. E-mail: pp-byraad@aalborg.dk