En regn af priser

Tall ships races 27. februar 2003 07:00
AALBORG: Når Christian Den Fjerdes Laug holder sit laugsmøde i Duus Vinkælder står traditionerne nærmest i kø, og en regn af priser skal uddeles. I år går den såkaldte fanfarepris til byens søspejder nummer et - Bo Rosbjerg - der er kendt som skipper om bord på det gode skib "Jens Krogh". Han fremhæves for at have givet mange unge et første bekendtskab med livet på søen. Endvidere var han et kraftigt aktiv for byen, da sejlskibsstævnet Cutty Sark Tall Ships Race i 1999 blev hentet til Aalborg. Aalborgprisen går til museumsinspektør Viggo Petersen fra Aalborg Historiske Museum. Han fremhæves for sit engagement, når det gælder om at gøre byens historie levende og interessant for borgerne. Blandt andet er han ophavsmand til flere bøger, som er til at forstå for menigmand. Traditionen tro udnævner lauget hvert år "årets bedste soldat". I 2003 er valget faldet på menig Christian Ravn Andersen fra Trænregimentet på Hvorup Kaserne. Han har et "utroligt engagement og en meget moden holdning til tjenesten", lyder indstillingen.term
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...