FREDERIKSHAVN: Hvad er mon det, tænkte en yngre kvinde fra Aalborg, der med mand og barn i barnevogn var på vej til Sverige.
Under ophold i Stenaterminalen onsdag fik hun øje på en kuvert i barnevognen.
Da hun åbnede den, kunne hun se, at den indeholdt tre stykker guld og en guldmønt.
Hun ringede til politiet, som afhentede kuverten.
Kvinden har ikke til politiet kunne bidrage med oplysninger om hvem, der har anbragt kuverten i barnevognen.
Muligvis er der tale om, at den mystiske mr. X har udset sig barnevognen i et forsøg på diskret at udsmugle tyvekoster. Politiet ved ikke hvem guldet tilhører, eller om det er tyvekoster.
Det bliver opbevaret som hittegods. Men ejeren vil nok blive afkrævet en grundig forklaring, hvis han henvender sig.
Kommentarer
Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.
Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.