En rigtig møgsag

Nabostrid om støj i Suldrup afgjort - men sagen kan forsætte flere år endnu

Nu har Arne Falborg teknik- og miljøudvalgets ord for, at naboens generende støvudskillelsesanlæg skal flyttes. Men han jubler ikke, før han ser det ske. Arkivfoto: Grete Dahl <i>Grete Dahl</i>

Nu har Arne Falborg teknik- og miljøudvalgets ord for, at naboens generende støvudskillelsesanlæg skal flyttes. Men han jubler ikke, før han ser det ske. Arkivfoto: Grete Dahl Grete Dahl

SULDRUP:Et flertal i Rebild Kommunes teknik- og miljøudvalg vil nu alligevel ikke give Jætte-Byg tilladelse til at lade det støvudskillelsesanlæg stå, som virksomheden for over tre år siden opstillede klos op ad naboen Arne Falborgs virksomhed og bopæl i Suldrup. Det skriver NORDJYSKE Stiftstidende fredag.

I mere end tre år har Arne Falborg forsøgt at overbevise Rebild Kommune om, at anlægget er opført ulovligt, og at det støjer alt for meget.
Det lykkedes til sidst. I maj indstillede forvaltning til udvalget, at anlægget skulle fysisk lovliggøres, men politikerne fulgte ikke indstillingen.
Efter deres opfattelse blev for dyrt at flytte anlægget i forhold til, hvad det ville få af betydning for naboen Arne Falborg.
Morten Lem (S) deltog ikke i mødet, og dermed stod Bertil Mortensen (SF) alene med sin holdning om, at anlægget skal fysisk lovliggøres.

Flertallet skiftede - igen

Efter endnu en nabohøring, hvor Arne Falborg gentog alle sine argumenter, behandlede udvalget sagen igen i denne uge.

Morten Lem (S) deltog i mødet, og han var enig med Bertil Mortensen i, at anlægget ikke må stå, hvor det står.
Og siden mødet i juni, har løsgænger Mogens Schou Andersen også skiftet mening. Dermed er der nu flertal for at følge forvaltningens indstilling, der formentlig i praksis vil betyde at anlægget skal flyttes.
Til gengæld vil Jætte-Byg nu anke Rebild Kommunes afgørelse.
Anmeld kommentaren

Giv redaktøren besked, hvis du synes indholdet virker forkert.

Anmeld kommentaren

Redaktøren er underrettet og vil kigge nærmere på indlægget.