Fodbold

En royal barpige og hendes frisør

Portrætfilm af to afrikanske kvindeskæbner i Aalborg får nordjysk premiere på fredag

- Egentlig begyndte det med, at min søn blev overfaldet på gaden af en bande andengenerations-indvandrere. Det var ubehageligt. Men det var lige så ubehageligt, at min søn og hans venner begyndte at omtale indvandrere som sådan nogle voldelige typer. Og jeg tænkte - er min søn ved at blive racist? Ordene kommer fra den 59-årige filminstruktør Mette Knudsen. Og hun lod det ikke bare blive ved tanken, men omsatte den også til film. "Afrika i Aalborg" hedder dokumentarportrættet af to afrikanske kvinder, som ad livets kringlede stier er endt i den nordjyske hovedstad. Den ene, Joyce Tusime Adyeri Møller, har ovenikøbet blåt blod i årerne, da hun er i familie med kongen af Toro. Hende kan du træffe bag baren på Mallorca Bar i Aalborg, som hun driver sammen med sin mand, Lars, hans søster og svoger. Hendes veninde, Judith Achan, har frisørsalonen Afrohair på Vesterbro, og her får Joyce skabt sine opsigtsvækkende frisurer. Det tager nemt et halvt døgn at skabe de flotte myriader af meterlange fletninger, og så bliver frisørsalonen omskabt til samlingsted, mens snakken går og alle giver én hånd med ved fletteriet. Begge kvinder har en drøm om at forbedre forholdene for befolkningen i hjemlandet Uganda, som kæmper med konekvenserne af flerkoneri og manglende oplysning om hiv og aids. De vil gerne hjælpe økonomisk med at få opført plejehjem og yde støtte til skolegang og uddannelse - På den måde skaber filmen et nuanceret modbillede til det gængse, som du møder i medierne. De fremmede kan også give vort samfund noget smukt og berigende. Virkeligheden er, at de bringer livsglæde, varme og noget eksotisk ind i vores tilværelse, forklarer filminstruktør Mette Knudsen. Hun har gennem årene lavet en række dokumentar- og novellefilm, ligesom hun har instrueret spillefilmene "Tag det som en mand, frue" (1975) og "Skat, det er din tur" (1997). Kvindesolidariske film med klare holdninger til kønsrolleproblematikken. Men hvordan får en københavnsk filminstruktør bosiddende i Søborg kontakt med to afrikanske kvinder fra Aalborg? - Det var sådan set lige så tilfældigt, som at de to havnede i Aalborg. Jeg havde en ven, som havde en anden ven, der kendte Joyce, og sådan blev kontakten etableret . - De er begge to personligheder. Har en stærk energi og udstråling. Jeg blev fascineret af deres tænkemåde og traditioner og det, som de kunne fortælle om livet i Uganda. Hvordan det kønspolitisk og familiemæssigt er en helt anden verden, som de kommer fra. Allerede i 1998 var Mette Knudsen klar til at lave optagelser, men det kneb med at få finanseringen til at falde på plads. I mellemtiden lavede hun så filmen "Grevindens Døtre" om Dannerhusets historie. - Men endelig lykkedes det med støtte fra DR2, og i novemer 2001 optog vi "on location" i Aalborg. Optagelserne fra Aalborg blev så suppleret med private videooptagelser fra Uganda, da begge kvinder var på julevisit hjemme. Det var en fiks måde at få illustreret nogle af de forhold, som de havde beskrevet under vores samtaler i Aalborg. - Filmen er en livsberetning om to stærke selvbevidste kvinder. Den giver et positivt modspil til den gængse opfattelse af udlændinge og forsøger således både at underholde og give stof til eftertanke. Dokumentarfilmen har premiere på fredag i Biffen i Aalborg - sammen med dokumentarfilmen "Inuk Woman Blues" om grønlandske kvinder i Vesterbros misbrugsmiljø, en film der også har tråde til Aalborg gennem kontakter mellem filmholdet og Grønlænderhuset i Aalborg. Instruktør Mette Knudsen vil meget gerne komme til premieren. - Men jeg har en meget syg mor, så ... men bliver hendes situation stabiliseret, så tager jeg toget. Jeg er blevet meget glad for Aalborg og mine hovedrolleindehavere.