Lokalpolitik

En særlig grund

Selv om man ikke må ret meget på en klitgrund tæt på havstokken ved Grønhøj Strand, var der 14 bud fra potentielle nye ejere, da Jammerbugt Kommune udbød grunden for enden af Lonesvej til salg.

- Der var stor spredning i buddene, selv om de lå tæt i toppen, men vi får en pæn pris på den rigtige side af en halv million for den, oplyser borgmester Mogens Gade (V). Det særlige ved grunden er, at der kun er et lille, ældre hus på 26 kvm på den 1,4 hektar store klitgrund, og man skal ikke forvente at få lov at bygge et nyt på over 31 kvm på grund af strandbeskyttelseslinjen. De fem ekstra kvadratmeter er øremærket til et tidssvarende badeværelse, og der skal bygges samme sted som . Det kan derfor heller ikke lade sig gøre at stykke grunden ud og sælge noget fra. Til gengæld får man fra sin grund en uforstyrret havudsigt, der siger sparto til det meste. Den kommende ejer har ikke ønsket at udtale sig. Salget skal da også endeligt konfirmeres på kommunalbestyrelsesmødet torsdag.