En sæson med opera, jazz, oplæsning og skuespil

SKØRPING:Den genopståede Teaterexpressen byder i sæsonen 2005-2005 på både opera, jazz, oplæsning - og naturligvis - skuespil. Så meget ligger fast, selv om programmet endnu ikke er lagt fast i detaljer. Expressens formand, Jørgen Lauritzen, fortæller, at sæsonen indledes til august - i forbindelse med Opera i Bakkerne - og i Tingbæk Kalkminer, hvor der bliver en jazz-koncert og et arrangement, hvor Finn Svit spiller til en oplæsning af "Skyggen". Den står på mere H. C. Andersen, når teatret Den Danske Skueplads opfører "At rejse er at leve" "hjemme" på KulturStationen, der ligger scene til resten af sæsonens forestillinger. Det gælder Den Jyske Operas opførelse af Orpheus elsker Eufradite - en operaforestillinger for de 9-13-årige. Det gælder Teater Meridianos opførelse af "Den Menneskelige Komedie" - "et poetisk kaleidoskop af syv menneskeskæbner, der hele tiden danner nye mønstre og historier, efterhånden som personernes veje krydses på de mest uventede måder". Og det gælder en forestilling bygget over sangeren Gustav Wincklers liv og musik. Det er Køge-teatret "Smilets Turné", der binder an med dén opgave. Derudover arbejdes der på at arrangere en operakoncert til marts - altså 2006 - med Aalborg Symfoni Orkester, men der altså fortsat detaljer - eksempelvis spilledatoer- der skal falde på plads, inden at Teaterexpressen til sommer kan præsentere sit endelige program. - Det er jo ikke altid, at teatrene kan, når vi gerne vil, smiler Jørgen Lauritzen,