En sæson på det jævne

Virksomhedsøkonomi 19. september 2003 06:00

Af Lasse Damsgaardlasse.damsgaard@nordjyske.dk LØGSTØR: - En sæson på det jævne. Sådan karakteriserede formanden for Løgstør Håndboldklub, Jens Axelsen, sæsonen 2002/2003 og så fremad mod den kommende sæson med ordene ”må den kommende blive en tand bedre”. Danmarksserie-herrer blev nummer fire og damerne nummer fem, mens de øvrige seniorhold endte midt i rækkerne. På ungdomssiden blev drenge-puslinge først puljevindere og dernæst kredsvinder. Jens Axelsen benyttede lejligheden til at ønske drengene tillykke. Herrejunior og pigepuslinge blev puljevindere, mens de øvrige ungdomshold klarede sig jævnt godt, konstaterede Jens Axelsen, der så frem mod den kommende sæson, hvor der på seniorsiden er kommet nye trænere til. For Danmarksserien herrer er det Peter Frederiksen som tidligere har spillet i klubben, mens træner for andenholdet er Martin Hedegaard. Træner for damerne er Jan Fredsgaard. - På ungdomssiden har vi for første gang haft hold med ude i kvalifikationskampe til divisionen. Det lykkedes for damejunior i to forsøg. Vi glæder os til at følge holdet i sæsonen, sagde formanden, der sluttede med at takke klubbens sponsorer samt bestyrelsen, udvalg og frivillige for indsatsen. Under valg til bestyrelsen var der nyvalg til Ulrik Maansen og Hanne Madsen, der afløser Pia Alburg og Sinan Marmulakovic. Hanne Jacobsen og Jens Gregersen blev valgt til suppleanter. Hanne Madsen afløser Bente Hansen som revisor. Den anden revisor er Mona Kristensen. I øvrigt har LHK ændret regnskabsår, så det nu følger kalenderåret. Derfor blev der fremlagt to regnskaber - et for perioden 1. januar til 31. juli 2002 og et for 1. august 2002 til 31. juli 2003. Det første viser et overskud på 82.326 kr., mens det andet viser er minus på 89.789 kr.. Årsagen til underskuddet er at pengene fra tøjsponsorerne endnu ikke er gået ind. De kommer på næste års regnskab.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...