Journalistik

En sag om hensynløshed

En lille fortælling om den yndige blomst af vort lands venstreorientede ungdom, Martin Rosengaard Knudsen.

Han optrådte som stikker af 30 unge fra Dansk Folkeparti og satte dermed deres liv og Danmarks interesser, muligvis ogsa andres liv, på spil. Martin blev født i Nordsjælland i 1979 og student fra Espergærde Gymnasium. Det er i whiskybæltet, hvilket ikke burde undre, for det er et helt almindeligt mønster. Denne ungersvend er bachelor i kommunikation og sociologi fra University of London og driver sammen med en kollega et produktionsselskab bag bevægelsen ”defendingdenmark”. Martin er netop i færd med at lave et europæisk netværk for flygtninge. - Om det er dem, der skal forsvare Danmark mod os andre?. Med blod, sved og tårer?. - Ja, der må jeg så blive svar skyldig. Denne Martin optog med ”skjult” kamera - en video i august måned, da DFU’erne legede en tåbelig selskabsleg på deres private sommerlejr, 19.-21. august. Han blev smidt ud af partiet 7. september, men forsøgte alligevel en uges tid senere at snige sig ind på et hotel i Odense, hvor DFU holdt årsmøde. Et privat vagtværn og politiet var imidlertid advaret imod ham og smed ham ud. Herefter havde Martin sandsynligvis en hård tid med at løbe rundt til diverse redaktører for at få solgt sin video. Til sidst lykkedes det hos en gammel kontroversiel kending i den danske presse, David Trads, der er blevet udnævnt til chefredaktør på en af de gratisaviser, der i øjeblkket rider Danmark som en mare og har medført aviskrig. Nyhedsavisen hedder den. Trads er bl.a. kendt for at være den mand, der uretmæssigt beskyldte filosoffen Henrik Gade Jensen for at have nazistsympatier. Dengang var Trads chefredaktør hos Information, som han kort efter måtte forlade, og avisen måtte betale en erstatning til Gade Jensen for at undgå sagsanlæg. Men nu er den altså gal igen med Trads. Han brugte Martins video til den første udgave af Nyhedsavisen, hvor det var den store historie og lagde desuden videoen ud på en hjemmeside. Men hvem kunne dog finde på at ansætte Trads igen. Jo, det er såmænd islandske Baugur Group, der har postet et trecifret antal millioner ind i foretagendet for at få guffet nogle danske reklamekroner i sig. Alle har været fuldstændig ligeglade med muslimske reaktioner, og et sted i Danmark er nu gemt nogle unge mennesker, som angrer deres pubertetsagtige og dumme optræden under sommerfesten. De vidste ikke, at de havde en spion i deres midte, som siden solgte dem råt til en repræsentant for en stor udenlandsk kapitalfond - altså Trads. Dette er en sag om grådighed og en ufattelig hensynsløshed, der blev gjort mulig pga. af en totalt fraværende medieetik. De ansvarlige havde end ikke indhentet tilladelse hos de unges forældre - for den havde de selvfølgelig ikke fået. I går var der brandbomber mod den danske ambassade i Teheran, dog uden at der skete noget alvorligt. Ambassden var ellers netop blevet sat i stand efter sidste krise. Anders Fogh har efter manges mening undskyldt for meget. Aviserne er igen fyldt med rasende debatindlæg om, at vi ikke vil finde os i at blive udspioneret i privatlivet og solgt til stanglakrids i Mellemøsten. Mærkværdigt nok finder man nu også slagkraftige indlæg i gamle tante Berlingeren, men Orkla har vel også omsider fået hende afhændet. Man kan jo altid håbe, at det betyder, at der igen kommer liv i damen. Hun var jo næsten død af at være en norskejet avis. Men Martin Rosengaard Knudsen har allieret sig med en imam og prøver at ”mægle” og ”gå i dialog”. De fremfører det argument, at det var nyttigt for den muslimske verden at få at vide, hvordan morgendagens danske politikere tænker. Er det nogen, der har fået opstød og skal ind i kummerummet for at gylpe?. - Jeg synes, jeg kan mærke dunsten!