EMNER

En sejr for regeringen

ANALYSE:Regeringen kan notere opgivelsen af planen om et dansk brigadehovedkvarter i Irak som en sejr. Da regeringen besluttede at sige nej til USA's ønske om, at Danmark bemander et brigadehovedkvarter i Irak, blev det i første omgang udlagt som et nederlag for regeringen. Nu viser det sig nærmest at være en sejr. Regeringen har fået flere gevinster. Den vigtigste for mange af regeringspolitikernes selvfølelse er måske, at ti års socialdemokratisk-radikalt samarbejde om udenrigs- og sikkerhedspolitikken er brudt. Socialdemokratiet og de radikale sagde sammen nej til brigadehovedkvarteret, men derefter sagde Socialdemokratiet ja til en stabiliseringsstyrke, en slags beskyttelsesstyrke. Her sagde de radikale nej med henvisning til det manglende FN-mandat. Når man ser på det hidtidige forløb, er det mere Socialdemokratiet end de radikale, der skifter spor. Det er soldater, der skal af sted. De bliver en del af den USA-ledede koalitions besættelsesstyrke. Grundlaget for tilstedeværelsen er det samme som for korvetten og u-båden, som Socialdemokratiet var imod, men nu mener partiet noget andet, og det forsøger ikke engang at lægge røgslør ud: Hovedargumentet er, at Danmark "ikke har kræfter" til at opstille et brigadehovedkvarter, som partiformand Mogens Lykketoft har udtrykt det. Socialdemokratiet har flere grunde til at støtte regeringen. Det dæmper den uro, der har været i folketingsgruppen over ledelsens håndtering af Irak-krigen og man er med i de store beslutninger - "kommer ind i varmen", som man siger - hvad der ikke er uvæsentligt for et stort partis selvopfattelse. Socialdemokratiet er det, nogle kalder et 52 procent-parti, et parti med en ambition om at få flertal i Folketinget. Regeringen havde flertal med Dansk Folkeparti for at bemande brigadehovedkvarteret, men valgte ikke at bruge det, fordi der er en række fordele ved at få Socialdemokratiet med i beslutningen. En af dem er Socialdemokratiets medansvar, hvis noget går galt. Soldaterne i stabiliseringsstyrken får et langt mere risikofyldt job end korvettens og u-bådens mandskab. Hvis det værst tænkelige sker og nogle af dem kommer hjem i kister, kan Mogens Lykketoft ikke skælde ud. Det får han nok heller ikke tid til, for så får han formentlig travlt med at diskutere med de mest venstreorienterede i folketingsgruppen og partiet. Nogle af dem husker sikkert stadig hans USA-kritiske udtalelser som udenrigsminister. De radikale har haft nogle kommunikationsproblemer omkring nej'et til stabiliseringsstyrken, men regeringen kunne have gjort det sværere for partiet. I en udtalelse fra den radikale folketingsgruppe om nej'et opfordrer den til en humanitær indsats i Irak. Hvad ville partiet have gjort, hvis regeringen havde foreslået at udsende et dansk militærhospital og ingeniørsoldater til at lægge vand- og kloakledninger?