En sikrere vej for cyklister

Mange års ønske om at sikre Hjallerup-vej føres ud i livet

Esben Heine
Søndergade i Hjallerup får nyt udseende. Foto: Henrik Louis
Hjallerup 1. november 2016 05:32

HJALLERUP: Mange års ønske om trafiksanering og forskønnelse af Søndergade i Hjallerup er i fuld sving, og nærmer sig nu afslutningen, fortæller formanden for Teknik- og Miljøudvalget, Karsten Frederiksen (K), der endvidere oplyser, at denne del af renoveringen koster godt én mio. kr., og at investeringen har været yderst tiltrængt.

Kommunens Vej- og Parkafdeling har i det sidste stykke tid arbejdet på opretning af kantsten samt udvidelse af kørebanen, således at der også bliver plads til cykelsti på hele strækningen.

Det sorte slidlag på kørebanen er blevet lagt, og i starten af denne uge lægges det røde asfalt på cykelbanerne.

- Sidst på ugen markeres chikanerne midlertidigt på kørebanen af hensyn til borgernes og efterfølgende kommunens vurdering af placeringen. Det er således muligt for byens borgere og deres repræsentanter at komme med tilkendegivelser om placeringerne, hvorefter sagsbehandler ved veje og trafik Katrine Bak Styrishave samler disse oplysninger.

Den midlertidige opstilling foretages i cirka to uger, hvorefter chikanerne placeres permanent.

- Der foretagen kun en mindre renovering af fortovene, idet der i 2017 foretages "strømpeforing" af Spildevandsledningerne, der ligger under fortovet, siger vejformand Palle Dam.

chat_bubble Kommentarer keyboard_arrow_down

Log ind for at kommentere.
Henter artikler...
Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...