En "sjælden økonom" runder mandag 80 år

Erik Hammer Sørensen, her i en af sine elskede veteranbiler, stillede senest op til byrådet i 2005 som kandidat for Mariagerfjordlisten, hvorfor slipset undtagelsesvis prydedes af et ”M” i stedet for det sædvanlige ”Z”. Arkivfoto Claus Søndberg
Erik Hammer Sørensen, her i en af sine elskede veteranbiler, stillede senest op til byrådet i 2005 som kandidat for Mariagerfjordlisten, hvorfor slipset undtagelsesvis prydedes af et ”M” i stedet for det sædvanlige ”Z”. Arkivfoto Claus Søndberg Pressefotograf Claus Søndberg

Opdateret 12. januar 2017 kl. 08:13

"En sjælden økonom runder mandag 16. januar 80 års fødselsdagen".

Sådan indleder Karl Aage Jensen, Jernbanegade 6 A, sin fødselsdagsfortælling om genboen og fødselaren Erik Hammer Sørensen, Jernbanegade 5:

"Han er fra et vidunderligt hjem - nummer ni ud af en søskendeflok på 10 - men kom til verden, før jordemoderen nåede frem under snestormen 16. januar 1937.

I hjemmet lærte de at arbejde og at beholde de tjente penge.

De to ting kunne klare livet fremover.

I skole hver anden dag i syv år

Erik Hammer Sørensen fik i skole hver anden dag og kun i syv år - altså sammenlagt tre og et halvt års skolegang i tre rækker.

I hjemmet lærte børnene dyder som ærlighed, hjælpsomhed, gæstfrihed og høflighed.

Efter konfirmationen som 14-årig drog Erik ud at tjene.

I 1956-57 aftjente han sin værnepligt på Nr. Uttrup Kaserne, og de følgende to år gennemførte og bestod han landbrugseksamen på St. Restrup Landbrugsskole.

Afsluttede derefter inseminøreksamen på Malling Landbrugsskole og blev i 1961 gift med Irma.

De købte to mindre ejendomme i Oue og Valsgård, og i 1966 erhvervede de Høndrupgården.

Glistruphus

Ved sølvbrylluppet i 1986 havde parret samlet fem nære landbrug til samdrift samt Eriks gamle skole i Vebbestrup.

Den omdøbte han til Glistruphus, fordi han var fascineret af Glistrups Z-holdninger.

Lene og Mogens Glistrup deltog i alle Eriks og Irmas fester.

Erik blev valgt ind i byrådet i Arden i 1974 og sad der 24 år. Dertil i et år i amtsrådet som suppleant.

Særlig tilfreds var han i 1990, hvor han stod nederst på stemmesedlen blandt 72 kandidater, men blev valgt med næstflest stemmer (kun overgået af borgmester Arne Toft).

Erik Hammer Sørensen blev udpeget som viceborgmester, giftefoged og skatteformand.

Det betød, at han kunne hjælpe dem med ondt i skatten - men også hjælpe dem, der var glade ved deres "skat" - nemlig ved at vie dem på rådhuset.

Næsten til tops i Z

Han kunne have fået en udvalgspost, men det var der ikke tid til, fordi de mange ejendomme stadig krævede hans tid derhjemme.

Også Erik Hammer Sørensens tydelige landsmødetale gav - ikke bare stort bifald, men tillige posten som næstformand i Fremskridtspartiet, og den beholdt han, indtil "partiet blev overtaget af Pia Kjærsgaard og Dansk Folkeparti".

Hammer Sørensen varetog også mange mindre poster.

End ikke guldbrylluppet i 2011 kunne afholde ham fra yderligere huskøb, og det fortsatte lidt endnu.

Oppe på 25 ejendommen

Samlingen nåede op på 25 ejendomme, hvoraf kun fem er solgt til fremmede.

Andre 10 er afhændet til børnene - fem som julegave i 2005.

Erik Hammer Sørensen ejer i dag 10 ejendomme med sammenlagt 150 hektar jord.

Men uden pant, thi - som han udtrykker det - for alle i min alder bør pant være en by i Rusland.

Erik og Irma har fem børn - en teknisk tegner i Langå, en formand for teknik og miljø i Mariagerfjord, en kommuneingeniør i Viborg, en børnehavepædagog i Rebild og en elektriker i Nørager.

Tid til at gøre status

Derudover glæder parret sig over 10 børnebørn og seks oldebørn.

Førstkommende mandags 80 års fødselar har i dette århundrede kun helliget sig leg af gamle veteranbiler og motorcykler i ukendt antal.

Desværre blev Erik fejlopereret i juli 2016, og det har givet ham anledning til at skrive erindringer fra vugge til grav.

Som et ujævnt, muntert og virksomt liv på jord - hvis kladden nås for ham.

Vi har ladet os fortælle fra den gæstfri hustru - Irma - at der på dagen er åbent hus i hjemmet fra klokken 12 til.."

Få adgang første måned for kun 49 kr.

Prøv Nordjyske nu

Allerede abonnent? Log ind

Abonnementet giver adgang til Nordjyske.dk og fornyes automatisk til 109 kr. pr. måned og er uden binding.

Forsiden