Litteratur

En skæv, skrå verden

Atten noveller samlet under overskriften “Zeppeliner”.

Atten noveller samlet under overskriften “Zeppeliner”.

NOVELLER Jesper Wamsler: “Zeppeliner” # # # # ¤ ¤ Der er over mange af Jesper Wamslers atten noveller en iboende spænding af kontrasterende elementer. Man møder denne spændthed allerede i samlingens første novelle “Inspektion”, hvor realisme og angstfyldt utryghed støder sammen: En enlig ældre kvinde venter en morgen et ganske banalt besøg af en landmåler. På de elektriske ledninger samles et utal af sorte fugle. Hun bliver bange, ringer til sin søn og konverterer sin angst til ham, da hun er bange for, at han fly skal styrte ned. Hun lever i indbildningernes og angstdrømmenes verden og søger med realistiske, nytteløse initiativer og en salonriffel at bekæmpe hallucinationerne og drømmene. “Det handler om Prag” fortæller om en ægtemand, der efter en sober tur til Prag bringer en gave med hjem til sin hustru, der straks bliver mistænksom. Hun udfritter ham: “Det vigtigste for mig er ærlighed”, har hun sagt. Novellen kommer da til at handle om en påduttet skyldfølelse - og forventelig straf - ikke befrielse. Hun kræver fuldkommenheden og sender ham ind i et samvittighedens helvede, som han reagerer på, samtidig med, at novellen bliver til en spaltning mellem bevidstheden og sanseligheden, o her går de afsluttende og afgørende galt af hinanden. Bæredygtigt står også “En stor forvirrende orden” om et trekantforhold, der udarter til et spil, hvor alle modsiger alle og ingen måske siger sandheden, fordi hver person har sine smertefulde og destruktive hemmeligheder. Jesper Wamsler skildrer i sine noveller, når de er bedst, en verden, som mennesket ikke kan føle sig tilforladeligt hjemme i. Ikke på grund af den samfundsskabte verden, men forårsaget af den verden, der opstår i samspil og i modspil mellem mennesker, en verden, der er lige så skæv og skrå, som trykningen af de enkelte novellers titler, der i deres opadgående retning minder om en lettende zeppeliner. Jens Henneberg kultur@nordjyske.dk @Brød.8.note-u-indryk:[ Jesper Wamsler: “Zeppeliner” 152 s., 175 kr. Gyldendal