Aalborg

En skat på 11 millioner kroner

Rådmand kom med penge

AALBORG: Smilene blev en tand bredere, da teknisk rådmand Henrik Thomsen (SF) i går til morgenrundstykkerne omkring budgetforhandlingsbordet erklærede, at der var 11 millioner kroner ekstra at tage af til næste års budget. - Jeg fik først kendskab til det onsdag eftermiddag, forklarede rådmanden på spørgsmålet om, hvorfor det glædelige budskab først havnede på politikernes bord i 11. time. De 11 millioner kroner kommer fra salget af den gamle Told&Skat-bygning, Østerågade 29, som man nu forventer solgt i 2004. - Det var en fejl, at indtægten ikke blev budgetført, forklarer Henrik Thomsen, der selv opdagede fejlen, da han onsdag eftermiddag tjekkede, om der var penge at hente i budgettet. Bygningen tilhører Told&Skat, men grunden er kommunens. Kommunen forhandler i øjeblikket med Slots- og Ejendomsstyrelsen om det forestående salg. pil