En skole for livet

Det er egentligt utroligt, at der stadig er liv i skolen. Men skulle ellers tro, den var død.

For hvilken anden grund kan regeringen have haft til at udsende et "rejsehold" i 2010? Hvad kan rejseholdet og regeringspartierne så anbefale her i 2011? Skoler på størrelse med fabrikker, mere eksamen, flere skriftlige tests, mere disciplin osv. Alt skal kunne kvantificeres og måles. Danmark skal være blandt de bedste, målt efter en skala, som anvendes af PISA, der ikke er et skævt tårn i Italien, men en forkortelse for "Programme for International Student Assessment". PISA er et intereuropæisk samarbejde, der forsøger at måle, "hvor godt unge mennesker er forberedt til at møde udfordringerne i dagens informationssamfund". Sådan forklares PISA på Danmarks Pædagogiske Universitetsskoles hjemmeside. I sig selv kan det ikke skade at undersøge alt muligt og sammenligne resultaterne. Men skolesynet bliver skævere end tårnet i Pisa, når man glemmer, at det helt centrale i enhver skole, der vil uddanne til livet, er at kunne "oplive" og "oplyse". Der er muligt, man kan disciplinere børn og unge, så de bliver lige så dygtige til matematik som børn i Finland, men det må ikke ske på bekostning af livslyst og livsduelighed. Set med lærernes øjne - jeg var en af dem indtil 2008 - har de endeløse krav om dokumentation gjort et ønskejob til noget nær en pestilens. Nu er regeringen og dens skolepolitik selv til eksamen. Der burde stadig være en karakter, som hed "slet".