EMNER

En skov i forvandling

Mørke nåletræer har veget pladsen til nye løvtræer i stort tal i Søheden Plantage

2
Galleri - Tryk og se alle billederne. Galleri - Tryk og se alle billederne.

Den oprindelig lynghede er genskabt på en ryddet skråning, og netop nu storblomstrer lyngen.Privatfoto: Christian Nørgaard

Søheden Plantage har gennemgået en forvandling fra mørk, tæt og ensartet nåleskov til lys, imødekommende og varieret skov fyldt med oplevelser for alle sanser. Nåletræer har på mange udvalgte områder veget pladsen for hundredevis af nye løvtræer. Og mange af de nye træer er allerede skudt godt i vejret, mens andre endnu er spæde og klejne af vækst. Hermed bliver plantagen kun skønnere og mere varieret som årene går, og de mange nye træer vokser sig store og livsduelige. - Jo mere monoton en skov er, jo mere sårbar er den for stormfald og insektangreb. Vi er i færd med at transformere skoven fra nåleskov til en større andel løvskov, og vi satser på sunde træarter, der er stabile overfor klima og storme, fortæller forstkandidat Ole Riemer, Brønderslev Kommune. Mangfoldighed sikret - For at det skal gå hurtigt, laver vi små "centre", hvor vi fjerner nåletræer og planter løvtræer. Hvis vi skulle vente på, at nåletræerne opnåede makimalt værdi, ville der ikke ske noget synligt de næste 40-50 år. - Derfor gør vi noget utraditionelt for hurtigt at opnå, at skoven bliver sund og stabil og giver flere oplevelser til publikum. Med de mange nye løvtræer opnår man ikke alene en visuel variation i plantagen. - Vi får en større mangfoldighed på mange felter. For hver gang vi planter nye træer, kommer der også nye planter samt nye insekter og nye fugle til området, forklarer Ole Riemer. Lommer til løvtræer Mange steder i skoven er der skabt mindre lommer - lysninger - omkranset af meterhøje nåletræer. Lommer hvor nye løvtræer skal vokse i fremtiden. De eksisterende nåletræer skaber læ og fugt omkring arealet, hvor de nye løvtræer sættes i jorden. - For at få omlægningen af skoven til at ske rimelig hurtigt, er det nødvendigt, at der bliver foretaget store indgreb - ikke over store flader, men i mange små huller i den eksisterende skov, forklarer Ole Riemer. De arbejdede efter lyset Søheden Plantage ligger i et unikt område på Jyske Ås. Og udviklingen af området begyndte i 2004, da naturvejlederne Anne Henrichsen og Christian Nørgaard gik i gang med at skabe lys og luft i nåleskoven ved hjælp af motorsav. - Den gang gik vi i en mørk nåletræsbevoksning ad smalle spor - der var ingen lys nogen steder. Det var goldt og kedeligt, for intet gror under en tæt nålebevoksning, fortæller Anne Henrichsen. For fire år siden tog store, effektive skovbrugsmaskiner over, og de har for alvor gjort en forskel - på den gode måde. - Der sker noget mere nu, end da Christian og jeg gik med motorsaven. Det flyttede ikke så meget, selvom vi var stolte over det, vi fik lavet, smiler Anne. Tømmersalg giver nye træer Brønderslev Kommune har allieret sig med Skovdyrkerforeningen, der varetager det maskinelle arbejde. Foreningen fælder og sælger nåletræerne, bearbejder jorden og sætter nye træer. Og økonomisk hviler udviklingsprojektet i Søheden Plantage i sig selv. De penge, der kommer ind ved salg af fældede nåletræer, investeres nemlig i nye løvtræer til udplantning. En skov for de fleste - Udviklingen i Søheden Plantage er i overensstemmelse med kommunens skovpolitik og naturpolitik. Målet er at opnå naturområder med et stort naturindhold - forskellige arter og variation, og med mange gode oplevelser. Kort sagt ønsker man at forbedre de rekreative muligheder for publikum og samtidig øge biodiversiteten, forklarer Ole Riemer. - Når man - som vi gør - administrer en skov for andre, skal man samtidig sørge for, at de fleste kan få gode oplevelser. Vi har fået mere variation - mere løvskov - men vi vil ikke vælge nåleskov helt fra, for mange nyder for eksempel at gå i nåleskoven en vinterdag. Samtidig giver den også ly og skjul for vildt og fugle. Observationsområde Søheden Plantage byder også på et såkaldt biologisk iagttagelsesområde - et område, hvor naturen efter et stormfald får lov at passe sig selv. Den forhadte plante bjergrørhvene har fået stor magt i lysningen, men flere løvtræer har alligevel fået rodfæste. - Mange mennesker nyder at se lysninger i skoven. Og vi besluttede, at vi ikke ville plante området til - det kan nemlig give os nyttig, ny viden. Biologerne på rådhuset kan her følge, hvordan naturen udvikler sig - eksempelvis hvilke træer, der er konkurrencedygtige. Og med området får vi en ekstra slags natur i plantagen. Altid på vej Det er værd at bemærke, at Søheden Plantage anno 2011 ikke er et slutfacit. Det er blot en af mange mellemregninger. Og på spørgsmålet om, hvornår skoven er færdigudviklet lyder svaret ikke uventet. - Det bliver den da aldrig.