En skovdag i røg og damp - og i krig og kamp

Tidligere milebrænding på Skovens Dag i Tversted Klitplantage afløses af et rollespil på søndag i plantagen.Arkivfoto: Henrik Louis

Tidligere milebrænding på Skovens Dag i Tversted Klitplantage afløses af et rollespil på søndag i plantagen.Arkivfoto: Henrik Louis

TVERSTED:Omkring 200 rollespillere vil medvirke til, at Skovens Dag i Tversted Klitplantage bliver helt anderledes end de forudgående år. Næste søndag 7. maj strømmer de til plantagen fra hele Nordjylland, og de udlever rollespil om skovens energier, både de fysiske og brændbare, krible-krable energier og de psykiske med hekserier, henførelse og forførelse. Grundlaget for rollespillernes udfoldelser er Niels v. Skippers stykke I krig og kamp, og røg og damp. Foruden rollespil får publikum mulighed for at smage på fortidens korn i fremtidens brød i Sortekroen, hvor økologien sættes på bordet ved både mad og drikke. I Sortekroen er brødet bagt af speltmel i jordovne. Melet indeholder næringsstoffer, som kroppen har brug for, i stedet for de ingredienser, som ofte puttes i nutidens hvedebrød. Spelten er en meget gammel kornsort, som har været en del af ernæringen siden de første landbrugskulturer opstod. Både Tollundmanden og Grauballemanden spiste spelt. I byen rundt om Sortekroen kan publikum desuden opleve smeden, der smeder våben på sin esse, pottemageren, der brænder keramik i sin jordovn, buemageren, der bygger langbuer og andre landbybeboere i færd med deres vante gøremål. Og rundt om færdes krigerne, kongens mænd og ikke mindst sortfolket, der vil omstyrte byen Skovens energi foregår i samarbejde med Nordjyllands Statskovsdistrikt.