Tranum

En smuk havfrue kåret som ugens sandskulptur

Dommerne kunne ikke stå for den smukke havfrue, som blev kåret som vinder af ugens sandskulpturkonkurrence ved Tranum Strand. PRIVAT FOTO

Dommerne kunne ikke stå for den smukke havfrue, som blev kåret som vinder af ugens sandskulpturkonkurrence ved Tranum Strand. PRIVAT FOTO

TRANUM:Vejret driller stadig. Men det tager ikke modet fra turisterne, når der skal bygges flotte skulpturer på Tranum Strand. I denne uge fik den røde lade lov til at stå tom, for alle havde bygget på stranden. Da dommerne Erik Jensen og Charlotte Reiche Lindberg mødte op midt på eftermiddagen, skinnede solen fra en skyfri himmel. Ugens tema var ”Havet, hvad finder du på/i havet”. Vinderne blev: Nr. 1 Magnus Madsen fra Viborg, som havde lavet en smuk havfrue. Nr. 2 Familien Nygaard fra Haslev, som havde lavet en søslange og en herlig trold. Nr. 3 Natalia Arquint fra Schweiz for en vellignende søstjerne. Næste uges tema er dyr.