En snert af rygsækferie

Der blev alligevel ikke brug for de gamle spejderfærdigheder

Ikke no­gen skrø­be­lig tu­rist­båd. Vi er på luksuscruise til om­rå­dets bed­ste snorklested, og her er der vir­ke­lig ikke brug for vinterundertøj.

Ikke no­gen skrø­be­lig tu­rist­båd. Vi er på luksuscruise til om­rå­dets bed­ste snorklested, og her er der vir­ke­lig ikke brug for vinterundertøj.

THAILAND:Vi er ikke selv i tvivl om, at hvis det kom til en konkurrence, vil vi vinde som det bedste rejseselskab nogensinde. En ret homogen gruppe, når det kommer til alder og syn på i hvert fald ferieliv, og som selskabeligt krydser på tværs uden kliker og uden klynk, og som selv på en dag uden fælles program flokkes i den samme maleriske gårdhave i White Beach på Koh Chang. Men at vi ligefrem vakte opsigt og ekstra brede thai-smil, da vi gik i land fra færgen, kræver en særlig forklaring. Den har Søren. Han har under alle forberedelserne været i telefonisk kontakt med øen som ¿Søren fra Koh Pha Ngan¿ ¿ og det havde, viste det sig, forledt de gode folk her til at tro, at selskabet sydfra ville bestå af unge rygsækrejsende, som havde været til fuldmåneparty og nu skulle videre ud i verden. Men ned ad lejderen kom altså disse ¿ okay, rimeligt ungdommelige - danskere. Umiskendeligt grå i toppen og ikke med rygsække men med store, tunge kufferter! De tog det pænt, da de først havde fået stablet den sidste op på et biltag. Den lille flække på sydøen, Salak Phet, kunne have indbudt til måneskinsfest, hvis det ikke var, fordi den var helt ny, månen. Og i virkeligheden er det vist også her, vores gamle spejderfærdigheder skal bære igennem. Efter en middag i en charmerende pavillon på pæle i vandet og en nat i et ganske veludstyret værelse med havudsigt mellem gulvbrædderne, skal vi på bådtur, og det er nu, taler vi om, at vi får brug for vores lagenpose og det vinterundertøj, vi efter gode råd har slæbt med til Thailand. Vi skal overnatte på bådene, angiveligt på dækket. Nu er det os, der måber: For vore indre blikke ¿ jeg har tjekket, de andre troede det også ¿ så vi for os de udflugtsbåde i flere skrøbelige etager, som på disse kanter sejler turister ud til gode snorklesteder. Men for en enkelt nat ¿ Det skulle nok gå. Og det gør det sandelig. Bådene viser sig at være topmoderne sejlbåde. Vores en 52 fods oceangående yacht, søsat for 10 måneder siden i Californien på Hans Christian Yacht, der ejes af en vis Andersen, og eventyrligt bliver det. Indbegrebet af luksus. Farvel vinterundertøj. Vi har aircondition, to badeværelser og charmerende italiensk skipper, som på sin side har rød argentinsk vin på køl og en italiensk-tysk frokostplatte parat i salonen. Selv chalupperne, veltjente viltre gummibåde, der bringer os til koreansk barbecue på en romantisk strand på Koh Mak, ligger solidt i vandet, når vi bare lige har fået os strategisk fordelt. Skipper har en drøm om at sejle jorden rundt om to år eller tre. Helst med selskab, fortæller han. Han ku¿ jo prøve at spørge ¿

Forsiden