EMNER

En softgun skabte frygt i Jomfru Ane Gade

Lidt over klokken to i nat modtog Nordjyllands Politi et opkald fra forskrækkede borgere. De havde set en mand gå rundt med en pistol i Jomfru Ane Gade.

Da politiet ankom til stedet, anholdt de en 32-årig beruset mand fra Pandrup, der viste sig at gå rundt med en softgun. Pistolen er ikke ulovlig, men politiet vurderede, at den skabte frygt i gaden, og derfor blev manden anholdt og sigtet for overtrædelse af restaurationsloven. Den 32-årige kan også forvente en bøde. Natten fik han lov at tilbringe i detentionen for at sove rusen ud, men han er blevet løsladt her til morgen. Softguns skyder med plastikkugler og er beregnet til at spille hardball med. Softguns ligner rigtige våben så godt, at de er underlagt våbenloven, der kun gør det muligt at købe en softgun, hvis man er over 18 år.

Forsiden