En sport at komme først

De fleste begynder med en håndfuld guppyer, men der er meget andet at putte i akvarierne

Tekst: Jørn Larsen Foto: Mette Nielsen
For Peter Langeland er det en sport at komme først med afkom på de sjældne fisk. For at kunne lykkes er det nødvendigt at forholdene er så tæt på de naturlige som muligt.
Naturvidenskab 9. marts 2007 05:00

For Peter Langeland begyndte det som for de fleste andre. Med et par guppyer og et syltetøjsglas. Men i modsætning til mange andre, så endte det ikke med et overgroet, møgbeskidt, grønt akvarium, hvor fiskene langsomt gav op og lagde sig med bugen i vejret. Hos Peter Langeland har fiskene i dag deres eget værelse i villaen i Støvring. Et af børnene flyttede hjemmefra for knapt et år siden, og i dag står der inde på værelset 11 hjemmebyggede akvarier, der er sindrigt forbundet med rør og slanger, samt et enkelt karantæneakvarium. I stuen er der et stort akvarium på 1000 liter. For øjeblikket er det tømt for vand, for Peter Langeland har et ganske særligt projekt under opsejling. For han er ikke en af dem, der har akvarier og fisk, for at det skal være flot at se på. Det må det naturligvis gerne være, men udfordringen for ham er at få fiskene til at yngle. Normalt er det ikke det store problem, men der er nogle arter, som er meget besværlige at få i gang. Og det er her stueakvariet kommer ind i billedet. Det skal fyldes med regnvand og egeblade. Og siden skal vandet varmes op til over 30 grader. Regnvand er i modsætning til vand fra vandhanen helt fri for kalk, og det er en af hemmelighederne, hvis man skal have held med de lidt vanskelige fisk. Meningen er, at forholdene hjemme i Peter Langelands stue skal minde så meget som muligt om forholdene i Amazone-floden i Sydamerika, hvor hans nyeste projekt Altum Scalare oprindeligt stammer fra. Danmarks flotteste Han har købt dem som små, og da det aldrig er lykkedes at få dem til at yngle i fangenskab herhjemme, så er det fisk, som er fanget i naturen. Og dermed er deres biologiske ur indstillet på, at når man yngler, så skal det være i varmt flodvand, der er blevet surt af nedfaldne blade fra træerne. - Det er de flotteste i Danmark, siger han og peger på de seks stribede 30-35 cm høje fisk, der langsomt svømmer rundt i det gæsteakvarie, de bor i, indtil elskovsreden inde i stuen er klar. Han har haft dem i to år, og da de ankom var de ikke ret store. - Det er interessant og spændende, svarer han på spørgsmålet om, hvorfor han har akvariefisk. - Det er interessant at få dem til at formere sig. For at det kan lykkes, er du nødt til at passe dem optimalt. Der er en god portion sport i det for Peter Langelands vedkommende. Det er nemlig ikke kun ham selv, der opdager, hvis han kommer først. Dansk Akvarie Union har en liste over alle danske førstegangsopdræt. Listen viser hvilken dansker, der første gang havde held med at få en bestemt slags fisk til at yngle. Og det er en liste man får lov at stå på for evigt - eller i hvert fald så længe der er noget der hedder Dansk Akvarie Union. Peter Langelands navn kan man finde to gange på den meget lange liste, og han vil meget gerne på den igen med nogle nye fisk. Ikke kæledyr Peter Langeland betragter ikke sine fisk som kæledyr. Den betegnelse forbeholder han katte og hunde. Fiskene må nøjes med at blive kaldt en hobby. Og fisk er ikke de mest begavede dyr på denne jord, medgiver han, selvom der var en enkelt art, der tog fusen på ham. - Jeg havde nogle bundkiggere inde i det store akvarium i stuen, som jeg umuligt kunne fange - de er lynhurtige. Og så bruger man nogle fælder med lokkemad i. Og jeg fik fat i fire ud af seks, men de sidste to fik jeg aldrig fat i. Først da jeg tømte alt vandet ud for nylig fik dem. Så jeg tror, de tog ved lære, fortæller Peter Langeland. Han mener ikke selv, at det er tidskrævende hobby, han har. - Nogle dage bruger jeg kun et kvarter herinde, andre dage en time eller to, fortæller han. Han sørger for at skifte en fjerdedel af vandet hver uge i de 11 forbundne akvarier. Der er i alt 1200 liter, så det kan godt tage et stykke tid, at få 300 liter ud og ind. Udover at huske at skifte vand, så er et andet godt kneb at købe foder i små portioner. Køber man de store kasser i supermarkedet, så når foderet at blive trist og træls, inden fiskene har tygget sig igennem det. Ellers har den teknologiske udvikling, gjort det meget lettere at have akvariefisk. Først og fremmest er der masser at hjælpemidler som varmelegemer og pumper, der gør det nemt at give fiskene gode betingelser. Men endnu vigtigere er udbredelsen af internettet. Er man i tvivl om et eller andet, så skriver man bare fiskens latinske navn ind i en søgemaskine på internettet og vupti, så er man i kontakt med hundredvis af sider, hvor andre fiskeinteresserede kloger sig om lige præcist den fisk, man har spørgsmål om. - I gamle dage, så var du godt med, hvis du havde ti bøger om fisk. I dag kan du spørge hele verden, fortæller Peter Langeland. Og så kunne man få den tanke, at hustruen er knapt så begejstret for den - trods alt - meget iøjnefaldende hobby. Men det er hun ikke forsikrer Peter Langeland. For han har altid været vild med fisk. Også da parret som unge boede i Århus, hvor hustruen studerede. Allerede dengang var kælderen fyldt med akvarier og fisk, fortæller han.

Nyheder udvalgt til dig
Henter artikler...

Nordjyske Plus

Henter artikler...