En sport der ikke vil være ren

En dramatisk afslutning fik vi på gårsdagens etape, hvor feltet fik det maksimale ud af de vanskelige betingelser, som terrænet bød på. CSC gik ganske som forventet frem på det lange stykke ude ved kysten, men da vinden ikke var stærk nok, fuldførte man ikke den ravage, der var skabt. I stedet benyttede feltets lettere rytter muligheden på de små stigninger, og det gav en flot etapesejr til Pozzatto, der brød igennem som en stor rytter sidste forår. Drama fik vi desværre også inden etapen, da Lotto-Domos Christophe Brandt blev trukket ud af løbet, fordi han testede positiv for metadon inden anden etape. Dermed kan vi føje endnu en dopingsag til den lange række, der efterhånden står stillet op foran cykelsporten. Mærkeligt er det, at Brandt er taget med metadon, da det ikke normalt er kendt som et stærkt præstationsfremmende middel. Mere skræmmende er det nok, at der igen er tale om en rytter, der ikke hører til sportens absolutte elite, hvilket efterlader spørgsmålet: Hvis han er, hvad så med de andre? Men det er nok at forvente i en sport, hvor den øverste ledelse i den Internationale Cykelunion har valgt at tage en så vattet holdning til doping, som det har vist sig at være tilfældet. Fortsat gives der meget korte karantæner - også selvom der er tale om andengangssyndere. Og UCI var det sidste forbund, der underskrev det internationale dopingagenturs traktak mod doping. Samtidig bliver de ryttere, der står frem, igen og igen hængt ud af de øvrige ryttere i feltet. Så spørgsmålet er, om sporten er interesseret i at blive ren?